Dansk finanslov sikrer 49,2 millioner kroner til justitsområdet i Grønland
Justitsområdet i Grønland kan se frem til 49,2 millioner kroner, efter aftalen om den danske finanslov for 2020 blev præsenteret mandag aften.
Og det vækker glæde hos begge de grønlandske folketingsmedlemmer.
- Det er enormt positivt, at der er afsat næsten 50 millioner kroner til justitsområdet. Det er noget vi har kæmpet for i mange år i Inuit Ataqatigiit. Det er en sejr, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).
LÆS OGSÅ Regeringen vil se på løsning for underbemandet anstalt i Nuuk
2020: 10 mio.
2021: 13,2 mio.
2022: 13,7 mio.
2023: 12,3 mio.
I bunden af artiklen kan du finde en samlet fordeling af pengene fra Atlantpuljen.
Kilde: Finansministeriet
- Vi har arbejdet for at skaffe så mange penge som muligt til justitsområdet i Grønland. Dette er et godt skridt på vejen til at få afskaffet løndiskriminationen for politi- og anstaltsbetjentene i Grønland, siger Aki-Matilda Høegh-Dam (S).
De knap 50 millioner kroner bliver flyttet fra Nordatlantpuljen, der er en pulje til udviklingsprojekter i Færøerne og Grønland.
Pengene bliver fordelt over de næste fire år.
Næste skridt: forhandlinger om fordeling
Hvad millionerne præcist skal gå til er endnu usikkert. Det er op til forhandlinger med justitsministeren, men både Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam er helt sikre på, hvad de ønsker sig.
- Det skal gå til at fjerne lønforskellen hos grønlandske politifolk og anstaltsbetjente, mere politi i gaderne som forebyggelse, hvor det er nødvendigt, for eksempel Tasiilaq og Nuuk, og så ønsker vi os børnebisiddere i retssager, siger Aaja Chemnitz Larsen.
LÆS OGSÅ Ministerie er fortsat tavs om lønforskel mellem anstaltsbetjente
- Jeg har af flere omgange talt med Justitsministeren, til forhandlinger og gruppemøder i Socialdemokratiet og gjort det klart, at vi vil have stoppet løndiskriminationen blandt politi- og anstaltsbetjente i Grønland. Nu fortsætter vi forhandlingerne, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skaffe lige vilkår til de statslige ansatte, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Penge til at støtte kræftpatienter og iværksættere
Hvis det lykkes at hæve lønningerne for politi- og anstaltsbetjente i Grønland er det op til forbundene at få forhandlet nogle gode overenskomster og en vigtig opgave for os politikere at få sikret, at pengene også fortsætter, når de knap 50 millioner er brugt op i 2024, siger Aaja Chemnitz Larsen.
I finanslovsaftalen for 2020 er der blandt andet også afsat en million kroner til et kursus til en patientstøtteordning for frivillige grønlændere bosat i Danmark og 3,3 millioner kroner over fire år Arctic Circle FabLab i Sisimiut, der skal udvikle iværsættere.
Det er den danske regering, der sammen med støttepartierne, De Radikale, Enhedslisten, SF samt partiet Alternativet, der er blevet enige om finanslovsaftalen.
I 2017 blev der afsat 40 millioner kroner over fire år til et generelt løft af justitsområdet i Grønland.
Her er fordelingen af pengene i Nordatlantpuljen: