Danmark, som gennem fem år har haft en fornem topplacering i et globalt indeks over den nationale klimaindsats, rasler i år dramatisk ned på en 13.-plads.
Det fremgår af opgørelsen "Climate Change Performance Index 2017", som fremlægges på FN's klimakonference COP22 i Marrakesh i Marokko.
Indekset udarbejdes af den uafhængige tyske miljøorganisation Germanwatch i samarbejde med Climate Action Network Europe, en koalition af 130 miljøorganisationer i 30 lande. Formålet er at "skabe gennemsigtighed i international klimapolitik".
Årsagen til Danmarks tabte førerstatus er det vendepunkt, der skyldes Venstre-regeringens klimapolitik, forklarer Germanwatchs Jan Burck, hovedforfatter til rapporten, på et pressemøde.
- Danmarks politik var tæt på at leve op til målet om at begrænse global opvarmning til 1,5-2 grader. Men det er ikke længere tilfældet efter regeringsskiftet i 2015. Danmark ligger stadig i den øvre ende, men gør ikke nok, siger Jan Burck.
Forfatterne har ladet de tre øverste pladser i indekset stå tomme, for ingen lande gør sig fortjent til at ligge der, forklarer de. Frankrig indtager fjerdepladsen.
Også andre EU-lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien er i fare for at ryge nedad på listen, der omfatter 58 lande med tilsammen 90 procent af det globale CO2-udslip.
Det skyldes landenes nedskæringer på vedvarende energi og tvivl om langsigtede klimamål.
Mange EU-lande hviler stadig på laurbærrene fra dengang, da EU var globalt førende i klimakampen, forklarer Elif Gündüzyeli fra CAN Europe.
- EU står ved en korsvej. EU-landene skal være fri for kul i 2030 for at overholde 1,5 graders målet, men det ser ikke ud til at ske, siger hun.
/ritzau/
