Damefinale bliver opgør mellem Nuuk-klubber

Dette års GrønlandsBANKEN GM 2018 er nu nået til en vigtig fase. Hos damerne er de to Nuuk-klubber GSS og NÛK klar til at spille om guldet.
Skrevet af Karsten Sommer
04. maj 2018 12:10

Det blev afgjort torsdag, hvor NÛK vandt over Sisimiuts SAK, der dermed forpassede chancen for at nå guldkampen.

Det andet finalehold, GSS, er ligesom NÛK hidtil ubesejret, og med klart bedste målscore.

Hos herrerne er det ikke helt afgjort hvem der når frem til søndagens finale.

Ilulissatholdet N48 har lige nu de bedste kort på hånden til at komme i finalen, hvor det ser ud til, at de skal møde de regerende mestre fra Nuuk, GSS.

Begge hold har maximumpoint, men Aasiaatholdet Norsaq HC stadig har en teoretisk chance for at kæmpe sig i finalen på søndag hos herrerne.

Topsorer hos mændene er lige nu Inuujuk Ostermann-Søholm fra Norsaq HC med 26 mål, mens topscorerværdigheden hos kvinderne lige nu deles af Aviaana Kaajanngmaat fra Team Nuuk og Tippu G. Rafaelsen fra Norsac FC, begge med 28 mål.