Åbningsdebatten i Inatsisartut bar præg af store politiske forskelle blandt parlamentets partier.Foto: KNR / Malik Brøns

Coronakrisen, lufthavne og pædagogerne fyldte under åbningsdebatten

Særligt tre emner tog opmærksomheden under efterårssamlingens åbningsdebat i Inatsisartut. Heriblandt coronapandemiens indflydelse i Grønland.

Særligt coronapandemien, lufthavnsbyggerierne og den højaktuelle diskussion om pædagogers forhold var på dagsorden under efterårssamlingens åbningsdebat i dag.

Debatten tog udgangspunkt i den tale, som formanden for naalakkersuisut, Kim Kielsen, holdt i fredags på samlingens første dag.

Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) havde forud for samlingen bedt partierne om at have i baghovedet, at de økonomiske muligheder er begrænsede, fordi coronakrisen har kostet samfundet betydelige summer.

LÆS OGSÅ Finanslov: 85 millioner flyttes fra byggeri til coronaregning

Det havde Naalakkersuisuts støtteparti, Demokraatit, hæftet sig ved.

- Demokraatit er glade for, at vi har været med til at sænke selskabsskatten, men vi ser gerne, at den bliver endnu lavere. Dette er formentlig ikke realistisk, så længe COVID-19 hærger, lød det fra Nivi Olsen fra Demokraatit.

- Men det er et langsigtet mål, der skal være med til, at styrke konkurrenceevnen overfor udenlandske virksomheder, og som også gerne skulle være med til at tiltrække udenlandske investeringer til vort land, sagde hun.

"Kim Kielsen var ikke alene"

Hos de to oppositionspartier Atassut og Samarbejdspartiet fik coronakrisen også opmærksomhed, og særligt en del af åbningstalen i fredags fra formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, bed de mærke i.

LÆS OGSÅ Kim Kielsens åbningstale: Coronakrise, råstoffer og misbrug

- Formanden for Naalakkersuissut siger blandt andet i sin tale, at han ikke havde andre at spørge til råds, påpegede Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen og tilføjede:

- Dog står det klart i pressen, at Atassut den 4. marts 2020, meddelte sit bidrag til formandens håndtering af covid-19-situationen, hvor handlinger først herefter blev påbegyndt på trods af, at den nye koalition i sin tid mente, at der var for stort fokus på situationen, som berørte hele verden.

Samme toner lød fra formanden i Samarbejdspartiet, Tillie Martinussen.

- Det var ikke nemt at navigere i corona-situationen, uden tvivl. Men at Formanden ikke havde nogen at spørge og sparre med, er jo ikke helt korrekt. Ansvaret lå ikke alene på dine skuldre, med al respekt.

- Det ansvar delte vi med dig – alle partilederne; og både Danmark og Færøerne tilbød deres hjælp og sparring undervejs, ligeledes med Epidemikommissionen og Corona-sekretariatet, de store erhverv i fiskerisektoren, samt hele sundhedsvæsnet og alle kommunerne, politiet og alle de andre der trådte til og samarbejdede, sagde hun.

Stor uenighed om lufthavnsbyggerierne

Derudover fokuserede mange partier på lufthavnsbyggerierne, og her bar debatten præg af store meningsforskelle mellem oppositionen og koalitionen.

- De begrundelser, man hidtil har anført for at kunne bygge lufthavnene, kan kun i begrænset omfang benyttes og er ikke mere realistiske, lød det blandt andet fra Jens NapãtôK fra Partii Naleraq.

Han opfordrede til at ændre planerne og fokusere mere på kortere og mindre landingsbaner, da de nuværende byggerier er for stor en økonomisk risiko for landsøkonomien.

Inuit Ataqatigiit udtrykte også bekymring over, hvilken retning lufthavnsbyggerierne er på vej i.

- Nu hører vi, at lufthavnsbyggerierne bliver dyrere end først beregnet og ikke for at virke pralende, men 'hvad sagde vi', sagde Muté Bourup Egede. 

- Det er ærgerligt, at koalitionen dengang valgte at vende det døve øre til og pege fingre ad os, og skænde på os i stedet for at snakke om tingene og finde kompromiser. Men tingene er sket og grunden til, at jeg tager det op, er, at jeg håber, at vi kan lære af det, tilføjede han.

Bred opbakning til pædagogerne

Den højaktuelle debat om pædagogernes lønniveau fik også ord med på vejen af landspolitikerne.

- De sidste dages samtaleemne har været pædagogerne og pædagogmedhjælpernes løn i håb om, at det bliver et skridt i den rigtige retning. Vi vil fra Siumuts side samarbejde omkring det, lød det fra Karl Kristian Kruse.

Nogenlunde samme toner kom fra Demokraatit. Her udtalte Nivi Olsen blandt andet.

- Demokraatit mener, at vores overordnede mål bør være, at vort samfund på sigt kan blive selvforsynende med pædagoger, der er uddannet her i landet. Skåret helt ind til benet vil dette kræve, at vi udvider optaget på pædagoguddannelsen, og at vi gør det mere attraktivt at arbejde som pædagog.

- Lønnen som pædagog er ikke specielt attraktiv sammenlignet med andre jobmuligheder, hvilket kan være med til, at nogle unge fravælger uddannelsen.

Også IA kom med støtte til pædagogerne, og dermed ser der ud til at være et flertal i Inatsisartut, der bakker op om mere løn til Pædagogerne, som lige nu er i overenskomstforhandlinger

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt