Buspassager: Jeg føler mig ikke tryg ved at køre med bus

Landslægen siger, at der stadig er risiko for epidemi i landet, og folk skal holde to meter afstand til hinanden. Det bør også gælde, når man kører i bus, mener Andreas Mølgaard-Christiansen.
 - Når vi sætter os ind i bussen, så sidder vi arm til arm. Vores ansigter er 50 centimeter fra hinanden. Jeg føler mig ikke tryg ved det, det er som om, jeg kan smitte andre eller selv blive smittet, siger Andreas Mølgaard-Christiansen.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
14. april 2020 10:51

Selv om Nuuk er temmelig lukket her i coronakrisen, er byen ikke gået i stå. For i en hovedstad med 18.000 indbyggere, skal folk stadig ud at købe ind. 

Andreas Mølgaard-Christiansen var en af dem, som gik ud for at købe ind i sidste weekend. Og da han ikke har sin egen bil, bruger han offentlig transport, som han plejer. Og der fik han sig en ikke særlig rar oplevelse:

 - Når vi sætter os ind i bussen, så sidder vi arm til arm. Vores ansigter er 50 centimeter fra hinanden.

- Jeg føler mig ikke tryg ved det, det er som om, jeg kan smitte andre eller selv blive smittet, siger Andreas Mølgaard-Christiansen.

Passagerer skal sidde ned

Derfor valgte han at blive stående op i bussen, men chaufføren bad ham om at sætte sig ned.

- Det vil jeg overhovedet ikke, svarede jeg ham.

- For jeg ikke vil sætte mig ned, når jeg skal sidde så tæt på andre.

Andreas Mølgaard-Christiansen mener, at de to meters afstand, som vi skal holde til hinanden på offentlige steder og i butikkerne, også bør gælde for busserne.

LÆS OGSÅ Overblik: Forbud i Nuuk fortsætter - men skoler på kysten åbner gradvist

Men der er faktisk en grund til, at passagererne bliver bedt om at sætte sig ned. Det siger direktøren for busselskabet Nuup Bussii og forklarer, at passagerere skal sidde ned af sikkerhedsmæssige årsager. 

- Hvis en bil foran bussen pludselig bremser, bliver buschaufføren nødt til at trykke hårdt på bremserne også. Og det kan føre til, at passagererne mister balancen og måske falde. Derfor beder vi dem om at sætte sige ned, siger Mogens Andreas Nathansen.

Ifølge ham følger selskabet Epidemikommissionens anbefalinger med hensyn til, at der ikke er flere i bussen, end der er sæder til. 

Landslæge: Vi er nødt til at lave kompromiser

Til spørgsmålet om, hvorfor to meters afstand ikke gælder i de offentlige transporter, siger landslægen Henrik L. Hansen:

- Vi har måttet lave rigtig mange kompromiser, hvis samfundet skal bare være lidt åbent. Derfor er der truffet en række beslutninger, hvor man godt ved, at man tager nogen risici.

Restriktioner og forbud i hovedstaden gælder til og med 30. april.