Britisk tænketank afviser at være partisk

Den britiske tænketænk Polar Research and Policy Initiative fremhæver sig som uafhængig og upartisk, men har som eneste grønlandske politiker Aleqa Hammond med i toppen.
Aleqa Hammond deltager i første møde i tænketanken  Polar Research and Policy Initiative
Aleqa Hammond deltager i første møde i tænketanken Polar Research and Policy Initiative Foto © : Polar Research and Policy Initiative
26. februar 2016 14:33

Biriterne og resten af verden skal vide mere om, hvordan befolkningen i Arktis lever. 

Det er hovedformålet med den ny tænketank Polar Research and Policy Initiative (PRPI), som har base i London, og som to britiske akademikere står bag.

- Vi håber mest af alt at servicere det arktiske folk (…). Det er vores håb, at vi kan åbne et vindue af muligheder for dem med en platform, hvor deres stemmer bliver hørt og bekymringer bliver løftet op, siger den ene af stifterne, dr. Dwayne Ryan Menezes, til KNR.

Sammen med den anden stifter af tænketanken, Christophe Milhéres, driver dr. Menezes menneskerettighedsinstitutionen Human Security Center i London, som tænketanken udspringer af.

Læs også Aleqa Hammond medlem af ny arktisk tænketank

 

Aleqa er eneste grønlandske politiker

PRPI beskriver sig selv som uafhængig og upartisk. Ifølge dr. Menezes driver han og hans makker i øjeblikket tænketanken af egne lommer.

Men trods det upartiske stempel er folketingsmedlem Aleqa Hammond fra Siumut eneste grønlandske politiker i tænketanken, inklusiv i tænketankens ‘Advisory Board’ - et førende råd i tanken.

Eneste anden grønlandske repræsentant er embedsmanden Inuuteq Holm Olsen, chef for Grønlands Repræsentation i Washington D.C.

Det sker, selv om resten af medlemmerne i tanketanken er repræsentanter fra både oppositionen og regeringspartiet De Konservative i Storbritanien, herunder også et medlem af Skotlands National Parti. Derudover kommer en stribe af adelige samt faglige eksperter fra bl.a. marine-faget.

Det er usædvanligt i forhold til danske tænketanke, der normalt har et klart politisk ståsted, hvis aktive politikere sidder med som repræsentanter.

Men valget af Aleqa Hammond sker, fordi dr. Menezes flere gange har mødt hende og mener, at hun er en stærk ambassadør for Grønland.

- Hun er i stand til at kommunikere, hvad Grønland er, og hvilke muligheder og udfordringer det står over for på en meget effektiv måde til et publikum, siger han.

Læs også Avis: Selskab vil investere milliarder i Arktis

 

Stifter: Vi er stadig upartiske

Ifølge dr. Menezes er forh. naalakkersuisut-formand Kuupik Kleist også blevet inviteret til PRPI, men er ikke vendt tilbage på invitationen. Kleist er dog ikke længere aktiv i politik.

Stifterne er dog interesserede i at invitere andre nuværende, grønlandske politikere ind i tænketanken, oplyser dr. Dwayne Ryan Menezes.

Han understreger, at tænketanken behandler politiske emner, men ikke kommer til at tage politisk stilling i sager - og fastholder derfor, at den er upartisk.

- Vi er her ikke for at støtte et særligt parti (...). I forhold til det partipolitiske i Grønland blander vi os ikke som en neutral organisation.