Michael Rosing fra Samarbejdspartiet står som tungen på vægtskålen i kommunalbestyrelsen mellem IA på den ene side og Siumut og Demokraterne på den anden side. Arkivfoto.Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Borgmesterpost står igen til at gå til IA

Det bliver med stor sandsynlighed en partifælle til den afgående borgmester Asii Chemnitz Narup, som tager over i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommuneqarfik Sermersooq skal have en ny borgmester, efter at Asii Chemnitz Narup tidligere på dagen trak sig fra posten.

Den nye borgmester skal findes på et møde i kommunalbestyrelsen i dag klokken 15.30, og det ser ud til, at det igen bliver en fra IA, som bliver borgmester.

Der er 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen. IA har ni pladser, og det samme har Demokraterne og Siumut tilsammen. Partierne skal derfor blot bruge en enkelt mere for at få flertal til at vælge en ny borgmester.

LÆS OGSÅ Asii Chemnitz Narup  trækker sig som borgmester

Det ene medlem, som er tungen på vægtskålen, er Michael Rosing fra Samarbejdspartiet. Han bekræfter, at han er i gang med forhandlinger med IA, og at han sagtens kunne finde på at pege på en fra IA som ny borgmester.

- Det er meget sandsynligt, men vi har ikke fået aftalen på plads endnu, siger Michael Rosing.

Nivi Olsen kan tippe magten i bestyrelsen

Michael Rosing sidder i kommunalbestyrelsen for Samarbejdspartiet, men han er suppleant for Nivi Olsens mandat fra Demokraterne, som har taget orlov fra sin post i bestyrelsen,

Michael Rosing var nemlig medlem af Demokraterne, før han i 2018 var han med til at stifte Samarbejdspartiet.

Det store spørgsmål er så, om Nivi Olsen med den nye situation i bestyrelsen kommer tilbage fra sin orlov, overtager Michael Rosings mandat og dermed sikrer et flertal til Demokraterne og Siumut.

Men det afviser Nivi Olsen selv.

-  Jeg har forlænget min orlov med et år, og jeg afleverede skrivelsen i går. Jeg vil derfor  ikke vende tilbage på grund af Asiis afgang, og jeg vil heller ikke vende tilbage blot for at sikre et flertal, siger Nivi Olsen.
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt