Borgerinddragelse: Forfatningskommissionen vil teste alternative borgermøder

Der er behov for at indføre andre metoder end traditionelle borgermøder, mener formanden for Forfatningskommissionen Vivian Motzfeldt.
Studerende (arkivfoto) Foto © : KNR/Arkiv
Skrevet af Ane-Marie Petersen
08. marts 2018 12:44

Udmeldingen kommer efter et forskningsprojekt viser, at de unge ikke bliver engageret i debatter, når det foregår i form af borgermøder.

 - Vi bør alle erkende, at metoden trænger til fornyelse, siger Vivian Motzfeldt.

Forsker Anna-Sofie Skjervedal konkluderer nemlig i sin forskning, at de unge ikke deltager ved borgermøder.

- Det tyder meget på, at borgerinddragelse ikke virker, siger forsker Anna-Sofie Skjervedal fra Ilisimatusarfik.

Hun kritiserer, at møderne bliver kaldt borgermøder, når der nærmere er tale om oplysningskampagner. Formanden for forfatningskommissionen erkender, at man er nødt til at tænke nyt, hvis man vil i kontakt med de yngre generationer.

- Det er en gammel metode, måske den nemmeste og bruges meget, måske på baggrund af for lidt tid, siger Vivian Motzfeldt.

LÆS OGSÅ Borgermøder er ikke vejen frem

Der skal tænkes nyt

KNR har spurgt den unge generation om, hvorfor de ikke møder op til borgermøder.

- Måske har de unge for lidt tid. De studerer, driver sport, arbejder og har andre interesser. Måske har de ikke tid på grund af det, siger GUX-studerende Hanne Heilmann.

Hvis de unge skal inddrages, så er borgermøder ikke vejen.

- Der formidles mangelfulde oplysninger, og Facebook som de unge bruger meget, bruges ikke. I vore dage passer det bedre at formidle tingene frem der, siger studerende i Universitetet Kirsten Frederiksen.

Vivian Motzfeldt ønsker at forskellige ting skal prøves i forfatningsarbejdet med henblik på at skabe større interesse blandt de unge.

- For eksempel at tage til uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, arbejdsgiverforeninger, på den måde afprøves alternative borgermøder, siger Vivian Motzfeldt.