Blandet modtagelse af fast-track ordningen

Snart kan en udenlandsk arbejdskraft komme her til landet og straks komme i arbejdstøjet uden at vente på opholds- og arbejdstilladelser.

Vel at mærke, hvis virksomheden, som den udenlandske arbejdskraft skal arbejde hos, er forhåndsgodkendt af Selvstyret til i at kunne hente en arbejdskraft udefra ved lav ledighed.

Det sker efter, at naalakkersuisoq for arbejdsmarked, Mimi Karlsen (IA) har underskrevet en aftale med den danske regering om en fast-track ordning. Ordningen træder i kraft fredag 24. september.

Og det er en ordning, som arbejdsgiverne har arbejdet for og har haft behov til i lang tid. Det fortæller direktøren for Grønlands Erhverv Christian Keldsen.

- Faktum er at der er mangel på arbejdskraft og at arbejdsløsheden de fleste steder i Grønland de facto er 0, siger han. 

Alle brancher er derfor i følge Keldsen under pres. Og det glæder derfor arbejdsgiverne, at det vil blive lettere for virksomhederne i at kunne hente udenlandsk arbejdskraft og undgå det lange processer med ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser.

LÆS OGSÅ Fasttrack ordning er på plads: Nu bliver det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft

- Det er positivt at man nu er så langt i samarbejdet, at der lige straks træder en aftale i kraft, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden, fordi man ikke skal afvente en høringsproces hos Grønlands Selvstyre, når der søges ansættelse i en forhåndsgodkendt virksomhed, siger Christian Keldsen. 

Arbejdstagerne frygter socialdumping

Med fast-track ordningen er det Naalakkersuisuts håb at der kan sættes yderligere udvikling og vækst i samfundet. 

Det fortalte naalakkersuisoq Mimi Karlsen i en pressemeddelelse torsdag.

Men trods det, er lønmodtagernes organisation, SIK, fortsat imod fast-track ordningen.

- Jeg er meget imod denne ordning, fordi vi visse steder her i landet har en stor arbejdsløshed. Hvorfor skal vi ikke kunne hente folk fra steder, hvor der er stor arbejdsløshed? Det bliver for lidt, siger Jess G. Berthelsen, der er formand for SIK.

Mimi Karlsen fortalte torsdag, at selvstyret er gået i gang med at lave en liste over virksomheder, som efter ansøgning kan forhåndsgodkendes. 

Ifølge hende er kravet for at være med på listen, at løn og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter grønlandske forhold, og når særlige beskæftigelsesmæssige hensyn er til stede, som specialiseret arbejdskraft.

Alligevel frygter Jess G. Berthelsen, at det vil blive sværere for lønmodtagermodtager organisation at kræve højere løn ved fremtidige lønforhandlinger.

LÆS OGSÅ Fast-track på arbejdskraft fra udlandet skal hjælpe byggebranchen

- Det hænger også nøje sammen med socialdumping. Thailændere og filippinere eller andre, som kommer her til landet, kræver jo ikke en højere løn. Og hvis de brokker sig, bliver de afskediget, hvor de herefter skal sendes hjem efter tre måneder, siger han.

Jess G. Berthelsen mener derfor, at virksomhederne i stedet bør gøre deres lønninger mere attraktive for lokale arbejdstagere.

- For når vi ser på den konkurrence der er, som eksempelvis mellem Royal Greenland og Polar Seafood, så hæver de priserne for at konkurrere med hinanden. Men indenfor fiskeindustrien gør man det ikke, siger han og slutter af:

- Vi har en overenskomst. Men der er ingen, der forbyder dem i at kunne give mere i løn end den overenskomst, som tilsiger dem. 

Den nye fast-track ordning kan suspenderes, hvis arbejdsløsheden stiger i en periode, hvor det vil være lettere for virksomheder at ansætte lokal arbejdskraft.