Biskop håber på folk i kirken andre dage end søndag

Bispekontoret i Grønland og Hotel Søma i 4 byer er gået i gang med et projekt for at øge hjælpen blandt andet folk der er i sorg.
- Jeg håber borgerne vil bruge kirkerne ikke kun om søndagen, men også i hverdagen, siger Paneeraq Siegstad Munk. Foto © : Johansinnguaq Olsen / KNR
02. februar 2025 10:55

Du ser lysene tændt og hører klokkerne på søndage og helligdage. Nu skal kirken også tiltrække folk i hverdagen med et initiativ i fire byer, der tilbyder aktiviteter for børn og samtalemuligheder for dem, der har brug for det.

Initiativet for at styrke kirkens rolle med det formål at skabe en positiv indflydelse, fortæller biskop Paneeraq Siegstad Munk til KNR.

- Vi har dannet en forening i byerne Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Nuuk, hvor der vil være repræsentanter fra kirken og Hotel Søma, siger biskop Paneeraq Siegstad Munk der til dagligt prædker i Nuuk.

I de fire byer vil der blive arrangeret forskellige aktiviteter. Nogle af aktiviteterne er sorgterapi efter dødsfald og aktiviteter for børn som ikke har mulighed for at tage på ferie.

Fællesspisning én gang om måneden

Enlige studerende med børn vil som en del af projektet én gang i måneden blive inviteret til en grønlandsk middag. Derudover vil voksne, der har brug for en samtale, få mulighed for at tale med en præst.

- Og der er også mulighed for, at børn kan få undervisning med bibelsk indhold, siger hun.

Starter til foråret

De mange projekter sættes i gang til foråret. Og Paneeraq Siegstad Munk håber, at kirkerne i højere grad vil blive brugt i hverdagen og ikke kun om søndagen.

Samtidig håber hun, at aktiviteterne vil styrke livsglæden hos de folk der gør brug af initiativerne.

- Jeg håber borgerne vil bruge kirkerne ikke kun om søndagen, men også i hverdagen, afslutter biskop Paneeraq Siegstad Munk.

Kirkeligt socialt arbejde i Grønland er blevet tildelt en støtte på seks millioner kroner fra A.P. Møller Støttefond og vil blive gennemført over en periode på tre år.