Biden beder afbrydende Trump om at holde kæft i tv-debat

Det blev tilsyneladende for meget for Joe Biden, da Donald Trump blev ved med at afbryde ham i tv-debat.
Ordstyrer Chris Wallace havde svært ved at styre debatten. Gentagne gange måtte han bede Trump om være stille og lade Biden tale, skriver Ritzau. Foto © : Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
30. september 2020 08:05

Den første tv-debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater, Donald Trump og Joe Biden, blev natten til onsdag skudt i gang i Cleveland i delstaten Ohio.

De to kandidater skulle blandt andet debattere covid-19, økonomien og raceuro og vold i amerikanske byer.

LÆS OGSÅ Toprepublikanere lover fredelig magtoverdragelse efter valg

Ordstyrer Chris Wallace havde dog svært ved at styre debatten. Gentagne gange måtte han bede Trump om være stille og lade Biden tale, skriver Ritzau.

Men Trump blev ved med at afbryde, og det blev flere gange for meget for den 77-årige Biden. Han fik både kaldt Trump "en klovn", "racist", ligesom han bad ham om at "holde kæft".