Broberg: Besparelser og opsparing bliver hovedtemaer i forhandlinger

Den økonomiske afhængighed af bloktilskuddet skal gøres mindre i de kommende år, og derfor skal udgifterne i det offentlige styres strammere i de kommende år. Det fortalte naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg, ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2019.
Foto © : KNR
Skrevet af Thomas Munk Veirum
21. august 2018 15:29

Mandagens fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2019 blev præget af ønsket om en mere selvbærende økonomi.

Det er for det første en finanslov med et overskud, og det var en Pele Broberg, der ikke talte så meget om nye politiske tiltag, men derimod talte om en strammere styring af det offentlige forbrug, opbyggelse af en større opsparing i Selvstyret og behovet for at skabe vækst i den private sektor.

Efter fremlæggelsen af forslaget står Pele Broberg nu foran den store opgave at få finansloven igennem Inatsisartut, hvor han skal ud og forhandle sig til partiernes opbakning.

Det kan blive vanskeligt, fordi finansloven traditionelt bliver presset til bristepunktet under efterårets forhandlinger, hvor partierne som regel har massevis af ønsker til nye tiltag – tiltag der ofte koster penge.

Broberg: Partierne skal selv finde pengene

Meldingen fra Pele Broberg til partierne forud for forhandlingerne, var dog klar:

Hovedtemaerne i de kommende forhandlinger med partierne skal dreje sig om, hvordan Selvstyret kan få en flere penge på kistebunden, og om der kan findes yderligere besparelser.

LÆS OGSÅ Finanslovsforslag med overskud præsenteret

Og hvis partierne vil have nye politiske tiltag gennemført, så skal partierne have en plan for, hvordan de vil betale for dem.

Pele Broberg talte også meget om finanslovsforslaget for 2020, der først skal fremlægges næste år.

Frem mod finanslovsforhandlingerne til næste år, vil Naalakkersuisut have en ny tilgang til udarbejdelsen af finanslovene. Udgifterne skal deles op i hvad der er nødvendigt for samundet og hvad der er ønskværdigt.

Og så skal der være fokus på hvordan afhængigheden af bloktilskuddet fra Danmark gøres mindre.

Der bliver dermed nok at tage fat på for Naalakkersuisut, der samtidig med at ville gøre økonomien mere selvbærende også skal forholde sig til det såkaldte dødens gab. Et fænomen der beskriver, at udgifterne i det offentlige over tid vil overstige indtægterne, hvis ikke der gennemføres reformer.

Om det står der blandt andet i finanslovsforslaget:

- De nyeste fremskrivninger viser, at de offentlige udgifter systematisk vil overstige indtægterne fra 2021 og frem.
Pele Broberg hæftede sig på pressemødet ved, at tidligere var forventningen at der ville mangle en milliard kroner for at få budgerne til at hænge sammen i 2030.
Så galt ser der ikke ud længere, da beløbet ifølge de seneste tal er nede på omkring 500 millioner, hvilket ilustreres i nedenstående figur:
Foto © : Naalakkersuisut
 

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag må vente til 2020