På kortet ses nogle af de byer der er blevet udvalgt til at svare i undersøgelsen

Befolkningen er optaget af klimaforandringerne

Klimaet fylder efterhånden en del i samfundsdebatten og medierne. Men hvad med den enkelte borger her i landet? Tænker han eller hun overhovedet over hvilke konsekvenser klimaforandringerne har. Det spørgsmål belyser et nyt forskningsprojekt.

1400 invitationer er sendt ud, og 606 er besvaret og indsamlet af forskerholdet bag undersøgelsen, Greenland Perspective Survey, i 13 forskellige byer og bygder rundt omkring i landet i sommeren 2018.

Et af de emner, undersøgelsen har belyst, er, hvad vi mener om klimaforandringerne..

 

Det er et emne, som rigtig mange bekymrer sig om, viser undersøgelsen, fortæller Kelton Ray Minor, der er Ph.d.-studerende på Københavns Universitets Center for Social Data Science, forsker ved Kraks Fond Byforskning og en af hovedpersonerne bag undersøgelsen.

- Det, vi kan se i vores undersøgelse, er, at rundt omkring i Grønland mener 9 ud af ti at klimaændringerne foregår. 8 ud af ti har personligt oplevet klimaforandringerne. Og det mest interessante er, at 4 ud af 10 tror, at klimaændringerne kommer til at skade dem og deres familier, hvorimod kun 1 ud af 10 tror, at det vil gavne dem, siger han.

LÆS OGSÅ Befolkningen får en stemme om Grønlands fremtid

Undersøgelsen viser også, at klimaforandringerne er meget eller ekstremt vigtige for hele 62 procent af befolkningen.

Men der er stor forskel på, hvad folk er bekymrede over, alt efter hvor de kommer fra i landet. I Ilulissat er man bekymret for smeltende gletsjere, i Sydgrønland er det voldsommere storme, og i Østgrønland er det tabet af indlandsis, der fylder mest.

Forskerholdet har ud over de mange spørgsmål også interviewet folk om deres holdning til blandt andet de forandringer, vi oplever med klimaet.

Motivationen til at lave en grundig undersøgelse af befolkningens tanker om klimaforandringer kom blandt andet, fordi Grønland ikke er taget med i en stor global undersøgelse om emnet, som Gallup har lavet for nylig, og det faldt forskerne for brystet.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt