Beboere er klar til at pakke kufferten: Betyder landets nye lufthavne farvel til Kangerlussuaq?
Den brummende lyd fra et fly, der netop har forladt landingsbanen i Kangerlussuaq, overdøver næsten talestrømmen fra Per Mikkelsen, som KNR har fanget ude foran bygdens Pilersuisoq.
Der er ingen tvivl om, at vi er et sted, hvor flyene sætter dagsordenen.
Men når landets to nye atlantlufthavne åbner i 2024 i Nuuk og Ilulissat, kan mange af de fly, der i dag dagligt flyver til Kangerlussuaq, forsvinde. Kangerlussuaq Lufthavn har i årtier været landets primære atlantlufthavn og forbundet Grønland til resten af verden.
Det bekymrer Per Mikkelsen blandt flere borgere i Kangerlussuaq. For Kangerlussuaq Lufthavn er bygdens levebrød, som både skaber arbejdspladser og turisme.
- Det kommer til at forandre billedet ret så kraftigt. Situationen minder om 1992, da US Air Force trak sig ud, og der var også kæmpe forandringer, siger Per Mikkelsen, der har boet i Kangerlussuaq siden 1989.
Fremtiden føles usikker
I april måned tidligere i år landede en politisk aftale om, at Kangerlussuaq Lufthavn overgår som militærbase fra næste år. Aftalen blev underskrevet af formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA), daværende naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Erik Jensen (Siumut) og den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Alligevel er der bekymring blandt flere af bygdens 532 beboere. For selvom aftalen inkluderer, at lufthavnen også kan bruges til civilfly, er der usikkerhed om, hvor mange civilfly, der vil lande i Kangerlussuaq. Og dermed hvor mange turister, der fortsat vil lægge vejen forbi bygden.
- Jeg føler mig på ingen måde sikker på fremtiden. Det bliver svært at finde arbejde her i forhold til, hvordan det er i dag, siger Morten Boller.
Iført sort og neongult arbejdstøj lyser han op i lufthavnen, hvor han dagligt arbejder for Air Greenland.
- Mange af dem, jeg er vokset op med, og dem, jeg kender, taler om at flytte herfra, siger Morten Boller, der har boet i Kangerlussuaq i 24 år.
Kangerlussuaqs mange muligheder
Men spørger man formand for bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq, Johan Lange (IA), om, hvordan man i Kangerlussuaq forholder sig til bygdens fremtid, er der dog optimisme at spore.
I maj måned blev Hotel Kangerlussuaq solgt til selskabet Albatros Arctic Circle Aps, som indtil da blev drevet af Mittarfeqarfiit. Og det bekræfter Johan Lange i, at Kangerlussuaq fortsat har en fremtid i turisme.
- Turismen er stadig i fremgang. Tænk på, at Albatross har købt Hotel Kangerlussuaq. Der er stor tillid til, hvad Kangerlussuaq har at byde på, så det er ikke bekymrende, når man tænker på turismen, siger Johan Lange, der sammen med sin familie har boet i bygden i ni år.
Alligevel genkender han også den usikkerhed, som flere af borgerne i bygden gået rundt med. For selvom han mener, at der er politisk velvilje til at bevare bygden, er spørgsmålet, om Air Greenland vil blive ved at benytte lufthavnen.
- Det bekymrer os, fordi vi ikke ved, hvad status er, siger han.
Johan Lange kan også nikke genkendende til, at de første beboere allerede har pakket hjemmet og forladt bygden. Sammen med familien har han også lagt en plan om at flytte til Nordgrønland, hvis han mister sit nuværende arbejde i Air Greenland.
Men det er ikke nemt at forlade udsigten til sandede fjelde og det lyseblå hav fra hans hus i udkanten af bygden. Særligt de sæler og moskus, der indimellem dukker op i hans udsigt, er han begejstret for.
En overset perle
Netop det rige dyreliv i Kangerlussuaq er en af flere grunde til, at det er vigtigt, at Kangerlussuaq fortsat bliver en turistdestination. Det mener Camilla Olsen, som KNR møder i cafeteriet i lufthavnen, hvor hun er i gang med at spise aftensmad med sin familie.
- Kangerlussuaq er en overset perle i Grønland. Det er et fantastisk sted med så mange skønne naturområder og dyreliv, som man ikke ser andre steder. Så jeg synes, at det vil være synd ikke at bevare det, siger Camilla Olsen, der arbejder som sygeplejerske og har boet i bygden i godt to år.
Også Evald Møller Thybo har blandt flere lokale fundet vej til cafeteriet denne aften. Han flyttede fra Sisimiut til Kangerlussuaq i 2007, hvor han i dag kører med turister. Og for ham er der ingen tvivl om, at politikerne skal gøre, hvad de kan, for at bevare Kangerlussuaq.
- Selvstyret lovede Kangerlussuaq i 2017, at de vil bygge en ny havn. Jeg håber meget, at de overholder den aftale. Og så håber jeg, at der bliver bygget en vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut, så der bliver en 180 kilometer ren naturvej, hvor turister kan opleve en masse gode ting.
- Udover det er vi det eneste sted i Grønland hvor vi kan køre til indlandsisen, siger Evald Møller Thybo.
Tilbage i lufthavnens ankomsthal er Morten Boller fortsat i arbejdsuniformen. For ham handler bygdens overlevelse ikke kun om arbejdspladser og turisme. Det handler om hjem.
- Der er også folk, der har kære, som er begravet her i bygden. Så jeg håber virkelig, at det forbliver noglelunde godt, siger han.
