Beboere er blevet utrygge af anbragte børn i bygden
Kapisillit er en lille bygd knap to timers sejllads indenfjords fra Nuuk. Normalt bor der lidt over 50 mennesker i bygden, men i år er det tal vokset med omkring 15 beboere. Turistfirmaet Nuuk Outdoor huserer nemlig i tre hytter i bygden, hvor de siden maj har passet anbragte børn.
Og det har udløst uroligheder og utryghed i den lille bygd.
Derfor sejlede vi i starten af december til Kapisillit for dokumentere forholdene og for at høre, hvordan bygdens beboere har oplevet et 2023 med nye naboer.
Da utrygheden flyttede ind
Bygden glimter som en juledekoration ude i horisonten, mens vi nærmer os bådpladsen. Temperaturen er minus 17 grader. En fisker fileterer en friskfanget torsk. Hovedet og indvoldene ryger tilbage i det skvulpende flaskeblå vand, mens vi passerer den frostknirkende bro. Han nikker og hilser med øjnene.
Klokken er 10.30. Det er næsten mennesketomt i hjertet af Kapisillit, men det bløde lys i de farverige huse, som ligger spredt blandt blandt containere og en parkeret traktor, vidner om det modsatte.
På bygdekontoret har bygdeformanden netop sat sig til rette i kontorstolen med røde kinder og armene over kors. Kropssproget udstråler tydeligt hans holdning til turistfirmaet Nuuk Outdoor og deres forehavende:
- Vi har tit fat i børnene, når de laver ballade. Så det er nærmest som om, at vi er med til at opdrage dem sammen med personalet, siger Angutimmarik Hansen.
Og flere af bygdens beboere har da også været særdeles utrygge ved de uroligheder, som er undergået den lille bygd henover sommeren, fortæller han:
- Der har været brand lige ved siden af en beboers hus, og nogle både er blevet stjålet. Når der sker sådan noget, bliver beboerne overbelastet. Hærværk og lidt hårdere kriminalitet er det, der gør os mest bange, siger bygdeformanden.
Råkold hytte med våd rockwool
Et par af de hytter, som Nuuk Outdoor har lejet sig ind i, ligger blot et stenkast væk fra bygdekontoret. De har huset anbragte børn det seneste års tid.
Hvad der møder os, er en lille hytte omkring 60 kvadratmeter, som er omringet af, hvad der mest af alt ligner en byggeplads, som er blevet efterladt midt i arbejdet.
Et fint lag sne dækker over bunker med brædder og europaller, som ligger hulter til bulter ved hytten. Det er tydeligt at se, at den lille hytte for nylig har haft vokseværk - hvilket flere af bygdens beboere bekræfter overfor KNR.
For selvom det kan være svært at fatte, når man ser på den nuværende forfatning, så er der sket store forbedringer af hytten henover sommeren. Alt sammen efter at flere bygdebeboere havde klaget over forholdene til kommunen, og der havde været møde om Nuuk Outdoor i Kapisillit.
Men forbedringerne er langt fra færdige. Spånplader agerer både vindue, væg, udbygning og brandtrappe. Nogle steder er isoleringen ikke dækket til og er våd af vind af vejr.
Alt i alt virker det ikke til at være særligt beboelige hytter. Hvilket altså har været rammerne for kommunens akutanbragte børn siden foråret. Og som også skal være det denne vinter.
Men et er, hvordan forholdene er foruden, noget andet er, hvordan det ser ud indeni hytterne. Derfor går vi hen og banker på døren.
Inde i "varmen"
Vi bliver lukket ind i en lille gang, som både er entre og køkken. Til venstre er en lille stue med sofa, sofabord, fjernsyn og en velvoksen varmeblæser. I sofaen ligger en mand med benene oppe og taler i telefon. Han hilser ikke på os, men holder et vågent øje med os, mens han taler lavmælt til personen i den anden ende.
Til højre er en lille spisestue. Ved spisebordet sidder to børn omkring de 12 år og spiser Coco Pops.
Vi venter i spisestuen, mens der stadig bliver talt lavt i telefon inde ved siden af. Der er både en kold stemning og temperatur i den lille hytte. Noget som de ansatte selv italesætter flere gange - uden dog at give en forklaring eller et bud på en løsning på problemet.
Vi taler også lidt med kvinden, som har lukket os ind, om udsigten, som hun kalder bygdens bedste - men så efter knap et kvarters smalltalk, får vi til sidst at vide, at vi alligevel må tale med de ansatte og bliver bedt om at gå igen.
Usikkert - særligt for børnene
På vejen udenfor møder vi Lone Nikolajsen Hansen, som fortæller om, hvordan sommeren har været for hende i den lille bygd, efter Nuuk Outdoor er flyttet ind:
- Efter min mening er det ikke passende, at børnene blive bragt herind. Vi er jo ikke så mange, der bor her, og hvis der sker noget akut, er der ikke så mange hænder, der kan hjælpe til, siger hun:
- Jeg siger ikke, at de ikke er velkomne her, men særligt når man tænker på sikkerhed, så er det ikke godt, at de er her, siger Lone Nikolajsen Hansen.
Konfrontation på kontoret
Tilbage på bygdekontoret kommer der pludselig en mand stormende ind ad døren. Han spørger som det første, hvor vi kommer fra, og da vi svarer, beder han om vores navne og begynder at notere dem ned på en lille blok. Han vil i første omgang ikke svare med hvilket formål.
Manden stiller sig helt op i ansigtet på en af KNR’s udsendte, mens han udspørger ham om, hvorfor KNR er kommet til Kapisillit, og hvad vi ville oppe i hytten. Det er her, vi opdager rygmærket på hans jakke, hvor der står Nuuk Outdoor.
Da vi fortæller, at det er for at finde ud af, hvordan børnene har det, medgiver han, at meget kunne tyde på, at de ikke har haft det godt. Men han understreger, at kommunen ikke ved, hvor de ellers skal være henne. Han siger til sidst, at han bare gør, som hans chef har sagt og forlader så bygdekontoret lige så hurtigt igen.
Flere af bygdens beboere har allerede fortalt, at ansatte fra Nuuk Outdoor har virket truende i deres adfærd, efter der var møde i bygden omkring problemerne med de anbragte børn.
Børn arbejder i Pilersuisoq
Overfor Pilersuisoq ligger endnu én af Nuuk Outdoors hytter. Ude foran hytten står tre velvoksne mænd i jakker med firmaets logo på. Den ene af dem er ham fra bygdekontoret tidligere.
Inde i butikken møder vi ekspedient Inger Lukassen, som fortæller, at de i butikken om nogen kender til Nuuk Outdoors anbragte børn:
- Børnene fra Nuuk Outdoor bliver ikke undervist, og derfor har medarbejderne henvendt sig til Pilersuisoq for at høre, om børnene må hjælpe til her nogle gange. Det er ikke hver dag, de kommer. For de kommer kun, når de har lyst til det, siger Inger Lukassen og fortsætter:
- De lægger varer på hylderne og rydder op. De hjælper os meget, og de er meget dygtige.
Udenfor står Jacob Josefsen, som har boet i bygden i flere årtier.
- Vi blev chokeret, da børnene pludselig begyndte at lave ballade. Bygden er jo meget stille og rolig, og det har vi ikke oplevet før, siger han og fortsætter:
- Bygdeboernes ønske er, at der bliver passet godt på de børn. Der skal være mere tilsyn med dem.
