Baggrund: Hvad er det med den forsvarsaftale?
Den amerikanske præsident skred ned ad trappen i den schweiziske alpeby Davos som en sejrherre. Han havde netop holdt et møde med Natos generalsekretær Mark Rutte, og på sin sædvanlige drævende facon proklamerede præsidenten, at han havde lavet en “fantastisk aftale”, og at “både danskere og grønlændere ville blive meget glade”.
Det var onsdag den 21. januar. Siden har der været nogenlunde stille fra den amerikanske præsident – i hvert fald i forhold til de daglige trusler om annektering/overtagelse, som var hverdag i starten af måneden.
Så hvad er det, der er blevet sagt på det møde, som i hvert fald for en stund har lukket munden på Trump?
Inden vi sammen med Rasmus Leander, der er lektor på Ilisimatusarfik og centerleder på Nasiffik, forsøger at bevæge os ind det lukkede rum med Rutte og Trump, skal vi have én ting på plads: Forsvarsaftalen fra 1951.
Den er nemlig vigtig. Faktisk så vigtig, at Rasmus Leander kalder den for “moderskibet”.
Efter Anden Verdenskrig lavede USA og kongeriget nemlig en aftale om, at USA måtte lave militærbaser i Grønland, og at amerikanerne i øvrigt havde fri adgang til dem med skibe, luftfartøjer og så videre. Grønland var med andre ord åbent for amerikansk militær til at forsvare andre Nato-lande – hermed også USA selv.
Sådan har det været siden 1951. Det er der ikke lavet om på. Mange år senere - i 2004 - skrev USA, Grønland og Danmark under på, at Grønland nu også skal sprøges om lov, hvis USA ville åbne nye baser.
Så hvis vi forsøger at skubbe døren en lille bitte smule op til det mødelokale, hvor Trump og Rutte sad overfor hinanden i sidste uge – hvad har Rutte så sagt til Trump, som har fået præsidentens daglige trusler til at stoppe – i hvert fald lige nu?
Rasmus Leander gætter på, at det er lykkedes for Natos generalsekretær at forklare det helt grundlæggende i forsvarsaftalen: At USA faktisk har meget vide beføjelser til at være i Grønland i forvejen. Og i øvrigt har haft det i mange år.
- Hvis amerikanerne har haft et ønske om at opgradere en af de gamle baser i for eksempel Kulusuk eller Narsarsuaq, så kunne de bare have spurgt pænt, og så havde de fået lov, siger Rasmus Leander.
Måske skyldes rumlen snarere, at den amerikanske administration ikke har sat sig ind i, at forsvarsaftalen findes.
- Det har undret sådan nogle sikkerhedsforskere som jeg selv og andre. Det kræver ikke meget tid at læse det i offentligt tilgængelige dokumenter. Det er faktisk ikke så besværligt, siger Rasmus Leander.
Flere internationale medier var i timerne og dagene efter mødet også ude med samme oplysninger – nogle skrev, at der måske var blevet lovet amerikanerne land til at bygge nye baser på. Om det er sandt, vides dog ikke.
Det må tiden vise. Tiden må også vise, hvor længe vi nu kan puste ud.
- Der kan hurtigt komme et par pip til et pressemøde, og så sidder vi i saksen igen. Vi ånder lidt op nu, men det er stadig en meget betændt tid, siger Rasmus Leander.
