B-52 ulykke i 1968 ved Pituffik: Kun 5 fangere blev klinisk undersøgt i 1992
I et indlæg i Politiken i sidste uge fremhævede tre kritikere, blandt andre Jens Peter Johansen, at ingen af de undersøgelser, der blev lavet af oprydningsarbejdernes lidelser efter styrtet af det amerikanske B52-bombefly nær Thule-basen i 1968, har kunnet påvise en sammenhæng mellem arbejdet og senere opståede hudlidelser og kræft blandt oprydningsarbejdere.
Men formand for foreningen 'B-52', Uusaqqaq Qujaukitsoq, anser ikke de undersøgelser, som der blev lavet af oprydningsarbejdernes lidelser, for at være grundige nok.
- Den såkaldte undersøgelse i 2010, blev kun gennemført med interviews, intet andet. Derfor mener jeg, at den er utroværdig, siger Uusaqqaq Qujaukitsoq, der er medstifter af foreningen 'B-52' i Qaanaaq.
En havde symptomer
Overlæge ved Aalborg Sygehus Jens Peter Johansen, som på vegne af den danske stat i 1992 blev sendt for at undersøge de 25 fangere siger til KNR, at 5 til 6 af de 25 fangere, som var de første, der ankom til det forulykkede fly, blev klinisk undersøgt.
- Jeg har selv undersøgt nogle af fangerne, som dengang stadig boede i Qaanaaq. Og jeg tror nok, at 5 til 6 fangere dengang blev undersøgt. En af dem havde hudsymptomer, men andre havde ingen symptomer eller lidelser, der kan relateres til udsættelse for radioaktiv påvirkning af plutonium, siger overlæge Jens Peter Johansen.
Trods at nogle af fangerne dengang blev klinisk undersøgt, håber Uusaqqaq Qujaukitsoq stadig på, at de fangere, som i dag er døde og ligger i den kolde, arktiske jord på en kirkegård, kan obduceres.
- I dag er videnskaben så god, at man godt kan tage de dødes kroppe op og undersøge dem og se, hvad de eventuelt døde af, siger medstifter af foreningen 'B-52' i Qaanaaq, Uusaqqaq Qujaukitsoq.
Han fortæller desuden, at borgere i Qaanaaq-området siden 2008 har fået forbud af Grønlands Selvstyre mod at spise forskellige fiskearter fanget i Pituffik-området - senest mod at spise ulke. Forbud, som Uusaqqaq Qujaukitsoq finder mistænkelige.
