Børnetalsmand om Naalakkersuisuts folkesundhedsstrategi: Jeg er forhåbningsfuld
- Jeg mener, at disse mål er absolut nødvendige og kan ikke vente længere.
Det siger børnetalsmanden, Aviâja Egede Lynge om Naalakkersuisuts nye folkesundhedsstrategi.
Inuunerittas fire pejlemærker
Målgruppen for Inuuneritta er alle børn i alderen 0 til 18 år, deres familier og nære netværk.
Inuuneritta III indeholder fire pejlemærker:
Pejlemærke 1: Mental Sundhed
Alle børn skal leve et liv med god mental sundhed og have adgang til sunde og inkluderende fællesskaber, hvor de trives og fungerer godt. Hvor de kan udfolde deres evner, håndtere udfordringer og indgå i fællesskaber med andre mennesker.
Pejlemærke 2: En sund start på livet
Alle børn skal have en sund start på livet med tryghed og omsorg, der fremmer deres trivsel og udvikling. De første 1.000 dage er afgørende for barnets fremtidige muligheder i livet.
Pejlemærke 3: Et sundt og aktivt børneliv
Alle børn skal leve et sundt og aktivt børneliv, der fremmer en sund livsstil og sunde vaner.
Pejlemærke 4: Gode opvækstvilkår til alle børn
Alle børn skal have trygge og gode opvækstvilkår, hvor de beskyttes mod vold og overgreb og ikke skades af rusmidler og tobak.
Kilde: Naalakkersuisut.
Naalakkersuisut fremlagde tirsdag i sidste uge deres nye strategi for folkesundheden, Inuuneritta 3.
Den fokuserer blandt andet på, at der skal sikres et godt liv for alle børn i Grønland. Det arbejde starter i år og fortsætter frem til 2030.
De første to år vil Naalakkersuisut bruge på at "gå i dialog på tværs og udvikle en egentlig partnerskabsmodel for det tværsektorielle samarbejde."
Det betyder, at Naalakkersuisut vil snakke med de forskellige myndigheder og kommuner om, hvad der helt præcist skal sættes i gang.
- For at forebygge omsorgssvigt og lignende er det vigtigt, at alle borgere og myndigheder, samarbejder mellem alle sektorer, for at sikre realiseringen af indsatserne, sagde naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D) til pressemødet.
Børnetalsmand fortrøstningsfuld over strategien
Aviâja Egede Lynge er glad for, at strategien er sat i kraft, for hun har fulgt tilblivelsen tæt.
- Jeg er forhåbningsfuld over, at man ønsker at gøre en seriøs indsats i en periode på 10 år. Det er også nødvendigt, at der bliver gjort noget ved det nu.
Men samtidig mener hun, at det er en optimistisk strategi, hvis målene skal opnås inden for 10 år.
Forholdene for børn i dag er meget anstrengende, vurderer børnetalsmanden.
- Psykisk hjælp er gået helt i stå i Grønland,. Derfor blev jeg fortrøftningsfuld over, at det var med i Innuneritta 3. Det har jeg bidt særligt mærke i, og det vil jeg følge særligt med i, siger hun.
Men det er ikke den eneste ting.
- 37 procent af børnene i dag bor i hjem, hvor der forbruges rusmidler, hvor der er problemer og derudover har omkring 20 procent af børnene været udsat for seksuelle overgreb. De skal også have psykologhjælp, siger børnetalsmanden.
Man må starte et sted
Aviâja Egede Lynge peger også på strategien for de unge.
- Forholdene er så slemme, at mange unge først får hjælp, når de har forsøgt at begå selvmord som et eksempel.
Hun er dog fortrøstningsfuld med strategien, for et sted må man starte, siger hun.
- Vi må begynde et sted. Derfor er jeg også meget fortrøstningsfuld over, at det bliver realiseret, og at det ikke bare er et stykke papir, men at man arbejder for alvor for det.
Men det er vigtigt, at man arbejder for hele landet, understreger børnetalsmanden.
- Jeg håber også virkelig på, at man inddrager hele landet - også bygderne og de mere afsidesliggende steder, siger Aviâja Egede Lynge.
Strategien om det gode børneliv 2020-30 blev fremlagt af naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (Siumut) og naalakkersuisoq for uddannelse, Karl Frederik Danielsen (Siumut) den 22. september.