Naalakkersuisut med ny folkesundhedsstrategi: Den næste generation skal være sundere

Selvstyret og kommunerne skal arbejde mere sammen for at sikre sundhed og trivsel blandt børn, unge og deres forældre.
Målgruppen for Inuuneritta er alle børn i alderen 0 til 18 år, deres familier og nære netværk. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Malik Brøns
22. september 2020 14:15

Mange børn og familier har det fint.

Men det er ikke alle. Nogle har usunde vaner, som starter tidligt i livet - og som fortsætter, når de er voksne. 

Befolkningsfremskrivelsen viser, at der i fremtiden bliver flere og flere ældre.

Inuunerittas fire pejlemærker

 

Målgruppen for Inuuneritta er alle børn i alderen 0 til 18 år, deres familier og nære netværk.

 

Inuuneritta III indeholder fire pejlemærker:

 

Pejlemærke 1: Mental Sundhed

 

Alle børn skal leve et liv med god mental sundhed og have adgang til sunde og inkluderende fællesskaber, hvor de trives og fungerer godt. Hvor de kan udfolde deres evner, håndtere udfordringer og indgå i fællesskaber med andre mennesker.

 

Pejlemærke 2: En sund start på livet

 

Alle børn skal have en sund start på livet med tryghed og omsorg, der fremmer deres trivsel og udvikling. De første 1.000 dage er afgørende for barnets fremtidige muligheder i livet.

 

Pejlemærke 3: Et sundt og aktivt børneliv

 

Alle børn skal leve et sundt og aktivt børneliv, der fremmer en sund livsstil og sunde vaner.

 

Pejlemærke 4: Gode opvækstvilkår til alle børn

 

Alle børn skal have trygge og gode opvækstvilkår, hvor de beskyttes mod vold og overgreb og ikke skades af rusmidler og tobak.

 

Kilde: Naalakkersuisut.

Det er dyrt for landskassen, når der er flere ældre, som har brug for hjælp dagligt.

Derfor vil Naalakkersuisut nu fokusere på, at den næste generation kommer godt igennem deres opvækst og lever et langt og godt liv, så de bliver i stand til at bære deres del af den fremtidige byrde. Det arbejde starter i år og fortsætter frem til 2030.

Samarbejde skal styrkes

De første to år vil Naalakkersuisut bruge på at "gå i dialog på tværs og udvikle en egentlig partnerskabsmodel for det tværsektorielle samarbejde."

Det betyder, at Naalakkersuisut vil snakke med de forskellige myndigheder og kommuner om, hvad der helt præcist skal sættes i gang. 

- Det er ikke kun Selvstyrets opgave det her, det er hele landets opgave, lød det fra naalakkersuisoq for sociale område, Martha Abelsen (Siumut) til pressemødet.

Hele tre naalakkersuisoq’er fremlagde nemlig den tredje udgave af Inuuneritta III på et pressemøde i formiddag. De slog alle sammen fast, at Inuuneritta er alles projekt.

Foto © : KNR / Malik Brøns

 

- Det er for at have et godt liv, at Inuuneritta er der, siger Martha Abelsen.

Derfor skal børn og forældre også inddrages.

- Man kan ikke sikre, at alle børn får et godt liv. Men vi kan arbejde sammen for at opnå det, siger naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D).

Katalog med anbefalinger til kommunerne

Der skal laves et katalog med anbefalinger til de fire pejlemærker, som Inuuneritta III skal indeholde.

Der skal være workshops og dialogmøder mellem Paarisa, kommunerne og andre aktører for at arbejde sammen gennem partnerskaber. Borgerne – herunder børn – er vigtige i den dialog.

 

Foto © : KNR / Malik Brøns

 

- Det er gennem samtaler med børn og forældre, at strategien vil udforme sig, siger Anna Wangenheim.

Center for Folkesundhed i Grønland skal levere adgang til den nyeste viden til kommunerne. 

Det kan være forskelligt fra kommune til kommune og fra by til bygd. Derfor vil der være lokale data, som kommunerne kan bruge som baggrund for at kunne prioritere indsatser, ”der understøtter målet om det gode børneliv”, skriver Naalakkersuisut.

Der skal også laves løbende evalueringer for de lokale indsatser, ”ellers kan vi ikke vide, om vi er på rette vej i forhold til at nå Inuuneritta III’s mål om at sikre det gode børneliv”, lyder det.

Forskelligt fra sted til sted

Inuuneritta er et samarbejde mellem Departementet for Sociale Anliggender, Familier og Justitsområdet, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke og Departementet for Sundhed.

 

Foto © : KNR / Malik Brøns

 

- Sundhed afhænger af mange ting. Et godt børneliv kan vurderes ud fra, hvilke muligheder barnet har. Det kan være venner, adgang til skole eller butikker. Disse muligheder kan være forskellige mange steder i landet, siger naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur og midlertidig varetager som naalakkersuisoq for uddannelse, kultur og kirke, Karl Frederik Danielsen (Siumut).

- Vi skal også undersøge, hvordan vi kan forbinde og forbedre de allerede igangsatte initiativer, hvor er vi stærke, hvad er mulighederne, det skal vi kigge på, siger Anna Wangenheim.