- Nu skal vi prøve noget nyt her i Grønland. Et liberalt alternativ eller en blå blok om man vil, skriver Demokraatit i et opslag.

Atassut og Demokraatit vil have opgør med 40 års socialistisk styre

Der er brug for et samlet borgerligt alternativ til de venstreorienterede partier i Inatsisartut. Det mener Atassut og Demokraterne, der indgår et formelt samarbejde.

De to borgerlige liberale partier Atassut og Demokraatit indgår et formelt samarbejde i Inatsisartut for at skabe et blåt alternativ til de øvrige partier, der har et socialitisk udgangspunkt.

Det meddeler de to partiledere, Aqqalu Jerimiassen og Jens-Frederik Nielsen, i et opslag på Facebook.

- Nu skal vi prøve noget nyt her i Grønland. Et liberalt alternativ eller en blå blok om man vil, skriver Demokraatit i et opslag og uddyber:

LÆS OGSÅ Atassut trækker sin støtte til Naalakkersuisut

- Grønland har været styret af røde partier lige siden Hjemmestyrets start i 1979. Det vil Demokraatit og Atassut gerne ændre på. Vi vil markere, at der rent faktisk findes liberale politikere herhjemme, som gerne ser et opgør med mere end 40 års socialistisk styre.

Har begge været i koalition med røde partier

Samarbejdet er indgået samme dag, som Atassut trak sig som støtteparti til koalitionen, der består af Inuit Ataqatigiit og Naleraq.

Begge partier har ellers selv været med i koalitioner med røde partier. Senest har Demokraatit siddet i koalition med Siumut, mens Atassut var i koalition med Siumut for få år siden.

Men nu skal der altså fokuseres på at skabe en borgerlig højreorienteret opposition.

LÆS OGSÅ Demokraatit vil af med borgmesteren - ellers forlader partiet koalitionen

Ifølge Demokraatits opslag, er der tale om et teknisk samarbejde om udvalgsposter i Inatsisartut.

- Det betyder, at vi i Demokraatit udtræder af vores hidtidige tekniske samarbejde med Siumut og at Atassut stopper med at være støtteparti for den socialistiske koalition, skriver Demokraatit.

Tilsammen sidder de to partier på fem af Inatsisartuts 31 mandater.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt