Det danske ønske om at opgradere militært i Arktis med droner i Grønland og en radar på Færøerne er centralt i den danske regerings nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men der er flere knaster for at få aftalen i hus med Grønland og Færøerne, forklarer Rasmus Leander, der er centerleder på Nasiffik,Foto: ILISIMATUSARFIK

Arktiske knaster spøger i kulissen i ny dansk sikkerhedsstrategi 

Danmark fremhæver den som et markant sikkerhedspolitisk tiltag. Men der er store knaster i den arktiske kapacitetspakke, som underspilles i ny dansk strategi. Det vurderer centerleder på Ilisimatusarfik.  

Droner over Grønland og en radar på Færøerne med antennerne ude.

Det skal styrke Forsvarets overvågning og tilstedeværelse i Arktis. Det har i et år været ambitionen for den danske regering. I sidste uge satte den igen to streger under budskabet. 

Det skete, da regeringen præsenterede en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi.

Strategien peger også mod nord og velkendte målsætninger. Det handler om lavspænding i Arktis og tættere samarbejde med Grønland og Færøerne. Og så er der ønsket om at styrke Forsvaret i området.

- Vi skal være klar til at håndhæve vores suverænitet og interesser i hele rigsfællesskabet, står der blandt andet i regeringens strategi. 

For at kunne løse civile og militære opgaver hedder løsningen ifølge regeringen den 1,5 milliarder kroner dyre kapacitetspakke.

Den skal med droner og radar styrke Forsvarets overvågning og tilstedeværelse i Arktis. Regeringen fremhæver den faktisk som et af ti markante danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag siden 2019.

- Den står som en af de milepæle, man har opnået siden den sidste strategi. Men der er jo stadig store knaster både i forhold til Thorshavn og Nuuk, som bliver underspillet en del både i strategien, og den måde det blev præsenteret på, siger Rasmus Leander.

Han er centerleder på Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik og har set nærmere på den danske strategi.

Militær overvågning skaber debat

Der er gået et år siden den nu tidligere danske forsvarsminister Trine Bramsen præsenterede Forsvarets planer om at styrke overvågningen af Arktis med droner i Grønland og en radar på Færøerne. 

Men planerne har endnu ikke fået grønt lys fra hverken Naalakkersuisut eller den færøske regering i Thorshavn.

LÆS OGSÅ Langstrakt tango om en arktisk strategi fortsætter i det nye år

En af knasterne handler blandt andet om, om man ser den militære opgradering som offensiv eller defensiv karakter. 

- De ting, der ligger i kapacitetspakken, bliver meget solgt som defensive midler til at overvåge Grønlands territorium og arktisk territorium i bredere forstand, siger Rasmus Leander.

Sådan bliver det fremstillet fra dansk side.

Men den købte forhenværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg fra Naleraq, ikke.

Flere militære kapaciteter i Grønland gik nemlig imod Naalakkersuisuts politik, sagde han blandt andet om kapacitetspakken i sommer.  

- Pele Broberg så et stort problem i, at det er Danmark, der opruster. Den tanke ligger jo ikke kun hos én politiker, men også hos andre politikere og handler om, at man skal prøve i så høj grad at holde Grønland uden for de her ting, siger Rasmus Leander og uddyber:

- Vi snakker en del om inden for forskningen, at det bliver sværere at sondre mellem offensive og defensive kapaciteter, og man kan hurtigt vende det til noget andet. Når vi har bedre overvågning af, hvad russerne går og laver, kan der hurtigt opstå nogle mindre konflikter, der kan blive større hen ad vejen eller skabe den her mistillid, der er så ødelæggende for det arktiske samarbejde.

Af strategien fremgår det også, at Forsvarets rolle i den arktiske kapacitetspakke skal give støtte til redningsoperationer, miljøovervågning og fiskerikontrol.

NATO og Rusland i Arktis  

I strategien lægger den danske regering også op til at støtte op om det, den kalder for NATO-alliancens øgede opmærksomhed på Arktis. 

Og det overrasker Rasmus Leander. Man skal nemlig være meget varsom med hvilke signaler, man sender til Rusland.

- Der har været en diskussion i en årrække, om NATO skal have en mere formel rolle i det arktiske. Det er jo netop noget af det, der kan true Rusland, at de enten fejllæser det, eller føler man kommer lidt for tæt på deres interessesfære. Det er jo noget af det, vi ser i Ukraine lige nu, og som vi håber ikke kommer til at flyde over i det arktiske, siger Rasmus Leander og tilføjer:

- Så den der meget fuldtonet opbakning til NATO i Arktis er jeg faktisk lidt overrasket over. Jeg er ikke helt sikker på, det er en god ide.

Du kan læse mere om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi her.
 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl