Arktisk gruppe ønsker at oprindelige folk får observatørstatus ved FN

Den såkaldte arktiske gruppe ved FNs Permanente Forum vil gerne have at oprindelige folk får observatørstatus ved FN.
Foto © : Versello/Flickr Creative Commons
09. maj 2017 14:26

Den arktiske gruppe består af repræsentanter fra de nordiske sameparlamenter, samernes og inuit ungdomsgrupper såvel som inuit der er med igennem ICC fra Grønland, Alaska, Chukotka og Canada.

I øjeblikket kommer anbefalinger fra oprindelige folk i det Permanente Forum frem til FNs generalforsamling, igennem en omstændig og langsom proces.

Det, den arktiske gruppe ønsker, er at oprindelige folk kan blive direkte repræsenteret ved FNs generalforsamling og få lov til at stille spørgsmål i sager der vedrører dem.

Det vil give en hurtigere og mere direkte indflydelse, som Hjalmar Dahl, præsident for ICC Grønland udtaler til KNR.

Forslaget er nu under behandling og vil blive videreforhandlet til efteråret i FN.