Inuit Ataqatigiit Aqqalukkuluk Fontain

Portræt af folketingskandidater
Foto © : Inuit Ataqatigiit
29. maj 2019 15:04

Navn: Aqqalukkuluk Fontain.

Arbejde: Salgssupporter i inu:it

Civilstatus: Separeret, 2 børn.

Fritidsinteresse: Håndbold, fodbold og styrketræning/motion

Hvad er de tre vigtigste sager, du vil kæmpe for, hvis du kommer i foketinget?

Det første jeg vil gerne undersøge er, om Danmark har haft både økonomiske gevinster eller andre fordele ved at have Grønland med i Rigsfælleskabet. Både med Marshall-planen, NATO eller på en anden måde. Det, føler jeg, er nødvendigt for den grønlandske befolkning at vide for at bevæge sig fremad og videre mod selvstændighed. Svar, som den grønlandske befolkning har brug for at vide, for at lægge fortiden bag sig.

Jeg vil gerne arbejde for, at de grønlandske studerende har de bedst mulige rammer, når de tager ned til Danmark for at studere. Det indebærer, at de på forhånd får så meget muligt informationer om, hvordan det er at live i Danmark. Ikke kun som studerende, men også som borger. Derefter hvordan vi gør det attraktivt for færdige studerende at vende hjem til Grønland. Dette indebære bedre forhold mellem alle de forskellige samfundsgrupper.

Den tredje er, at jeg gerne vil skaffe bedre vilkår for adskilte forældre til at besøge deres børn, hvis de bor henholdsvis i Grønland og Danmark. Vi er alle danske borgere i Rigsfælleskabet, men hvis ens børn bor i Dannmark, skal man betale for billet til Danmark og udgifter for kost og logi, hvis man skal besøge sine børn.

Hvordan vil du være med til at sikre en god tilværelse for borgere med grønlandsk baggrund i Danmark?

Suderende, der skal være borgere i Danmark, er de allerede indbefattet i en af mine mærkesager, men for borgere, som ikke er studerende, er mange af dem allerede velfungerende borgere i Danmark. Der skal sørges for, at de, som er belastet, får deres sag behandlet ordentligt. Eksempelvis hvis de ikke kan dansk, skal der tolk til, så der ikke opstår misforståelser, og sagsbehandleren skal have kendskab til Grønland.

Hvilken dansk statsministerkandidat støtter du, hvis du bliver valgt til folketinget?

Jeg har ikke en statsministerkandidat jeg støtter. Det bliver afgjort efter valget, hvem der kan tilbyde mest indflydelse for grønlandske interesser.