Aqqaluk Lynge er blandt andet medstifter af partiet Inuit Ataqagiit og tidligere medlem af landstinget og landsstyret.Foto: KNR

Aqqaluk Lynge tildelt æredoktorgrad

Tidligere præsident for ICC, Aqqaluk Lynge, har fået tildelt Ilisimatusarfiks æredoktorgrad for sit mangeårige arbejde for det grønlandske folk både nationalt og internationalt.

73-årige Aqqaluk Lynge er fredag blevet tildelt æredoktorgrad af Ilisimatusarfik i forbindelse med universitetets årsfest.

Det meddeler Ilisimatusarfik i en pressemeddelelse.

Aqqaluk Lynge blev under årsfesten hædret i taler. Blandt andet af Institut for Kultur, Sprog og Histories yngste ansatte, studieadjunkt Qivioq Løvstrøm.

LÆS OGSÅ Unikt at kommunerne samles om folkeskolen

- Aqqaluk har med ordets magt utrætteligt kæmpet for kalaallit og oprindelige folks rettigheder, og har med sine taleevner åbnet mange lukkede hjerter, døre og veje. Han har gødet jorden for selvstændighed og styrket vores rødder, så at vi kan blomstre, sagde Qivioq Løvstrøm. 

Aqqaluk Lynge er blandt andet medstifter af partiet Inuit Ataqagiit og tidligere medlem af landstinget og landsstyret.

Fire ph.d.-grader

Til årsfesten blev der også uddelt fire ph.d.-grader. De fire ph.d.-kandidater der fik deres beviser var:

  • Mariekathrine Poppel for sin afhandling ”Mænds vold mod kvinder i samliv”
  • Naja Carina Steenholdt for sin afhandling “Subjective Well-being and Quality of Life in Greenland"
  • Mitdlarak Lennert for sin afhandling “The administrative context of the Greenland primary and lower secondary school system - a governance system misaligned with learning" 
  • Bonnie Jensen for sin afhandling "Barndomshjem eller børnehjem? - Et kvalitativt studie af 38 børns oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland".

LÆS OGSÅ Interviewpersoner søges til nationalt projekt om livskvalitet og trivsel

Årets festtaler var Bodil Marie Damgaard, administrationsdirektør hos Greenland Holding, som i følge Ilisimatusarfiks pressemeddelse i sin tale fokuserede på det vigtige samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, og hvordan vi kan og bør bruge hinanden bedre. 

Rektor for Ilisimatusarfik Gitte Adler Reimer, var vært for arrangementet og brugte sin velkomsttale på at fokusere på alt det som Ilisimatusarfik har opnået det seneste år: Større optag af studerende end nogensinde før og oprettelsen af flere nye forskningscentre med fokus på vigtige områder som sikkerhedspolitik og sprog. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl