Aqqa Samuelsen vinker farvel til politik
Inuit Ataqatigiit må vinke farvel til partiets gruppeformand i Inatsisartut, Aqqa Samuelsen.
Det sker, fordi Aqqa Samuelsen er tiltrådt som skoleinspektør i Juunarsip Atuarfia i Qasigiannguit. Det meddeler partiet.
Og det nye job harmonerer ikke med et liv i politik, siger han.
- Jeg lægger vægt på, at jeg i min nye stilling ikke skal have en politisk tilknytning, og fordi der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved det.
LÆS OGSÅ Kielsen svarer demonstranter: Der bliver ikke valg før i 2022
Arbejdet med børn har altid været vigtigt for Aqqa Samuelsen. Derfor er den nye stilling et drømmejob, siger han.
- Da muligheden bød sig, kunne jeg ikke sige nej. Derfor er min udtræden ikke et udgangspunkt i nogen politisk hændelse.
Formanden for IA, Múte B. Egede, ærgrer sig over at sige farvel til sin partifælle.
- Selv om Aqqa udtræder fra politik, er jeg sikker på, at han vil fortsætte sin indsats for samfundet gennem sit hjertebarn, nemlig at gøre en indsat for børn. Vi ønsker ham alt godt for fremtiden.
Mariane Paviasen, som i dag sidder som suppleant for Mimi Karlsen i Inatsisartut, bliver nyt medlem af Inatsisartut i stedet for Aqqa Samuelsen.
Der vil blive indkaldt en ny suppleant mens Mimi Karlsen er på sygeorlov.