Antallet af udlændinge støt stigende

Befolkningstallet i Grønland er nu det laveste i 20 år. Men alt imens stadig flere udvandrer herfra til Danmark med håbet om en bedre tilværelse, stiger antallet af udlændinge samtidig markant i Grønland.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
17. marts 2016 14:51

Det skriver avisen AG på baggrund af immigrationsstatistikkerne for de seneste 15 år.

De viser, at kurven af gæstearbejdere i Grønland stiger støt. Gæstearbejdere skal forstås som personer uden et dansk statsborgerskab.

Læs også Grønlandsk familie finder fremtiden i Danmark

Mens der i 2003 var der registreret 510 borgere i Grønland med en fremmed nationalitet, var tallet steget til 1.057 i 2016, skriver AG. 

I løbet af halvandet årti er antallet af udlændinge altså mere end fordoblet.

Læs også Vi bliver stadig færre her i landet