Anda vil stadig give 10 millioner kroner

Demokraterne fastholder, at det er nødvendigt at tilføre KNR 10 millioner kroner via Finansloven for at sikre den kritiske journalistik og for at sikre leveringen af andre former for public service.

Reaktionen kommer efter, at Naalakkersuisoq for Kultur Mimi Karlsen forleden afviste demokraternes oprindelige foreslag som hun betegnede som en lappeløsning.

- Problemet for Naalakkersuisoq for Kultur i den forbindelse er, at der ser ud til at være et flertal for Demokraternes forslag i Inatsisartut. Til gengæld må vi så også erkende, at der ikke er enighed om, hvor de ekstra penge til KNR skal findes, siger Anda Uldum i en pressemeddelelse.

Demokraterne fastholder, at pengene skal findes via kompenserende besparelser på Finanslovsforslaget for 2013.

- Vi ser derfor frem til at forhandle med de øvrige partier i Inatsisartut om, hvordan vi kan skaffe de ønskede millioner til KNR. Det må være i alle parters interesse, at vi som politikere sikrer et stærkt KNR, der har de fornødne midler til at leve op til de stadigt stigende krav om kvalitet, siger Anda Uldum og opfordrer Mimi Karlsen til at deltage i forhandlingerne.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt