Analytiker om syv års tavshed i Joint Committee: Tilliden er tilbage
Det startede med smil på læben i 2004. Her skrev Grønland, USA og Danmark under på Igaliku-aftalen og etablerede Joint Committee.
Et udvalg med ambitioner om, at USA og Grønland skulle styrke samarbejdet inden for blandt andet handel, uddannelse, turisme og miljø.
Men samarbejdet frøs.
I 2014 gav USA servicekontrakten på Pituffik til et amerikansk firma. Det skete, efter at kontrakten i mange år var på dansk-grønlandske hænder. En kontrakt, der indbragte godt 200 millioner kroner årligt til landskassen.
Tillidsbruddet sendte Joint Committee ud i syv magre år.
Aftalen om Joint Committee
6. august 2004 indgik landsstyremedlem for finanser, Josef Motzfeldt, den danske udenrigsminister Per Stig Møller og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell en aftale i Igaliku.
Aftalen rummede blandt andet:
- En udvidelse af Forsvarsaftalen fra 1951 om Pituffik, så USA fik lov til at opgradere radaren til et missilskjold.
- At USA og Grønland skulle styrke samarbejdet inden for forskning, teknologi og energi, miljø, uddannelse, turisme, lufttraffik og handel.
Kilde: Det Danske Udenrigsministerium
Skårene er klinket
Men nu er stemningen vendt, og skårene efter striden om servicekontrakten ser foreløbig ud til at være klinket.
Det vurderer Sara Olsvig, der lige nu arbejder på et ph.d.-projekt på Ilisimatusarfik om forholdet mellem Grønland og USA.
- Der er stadig en masse ubesvarede spørgsmål i forhold til Thule Air Base og servicekontrakten, og hvordan man vil håndtere det. Men der var et tillidsbrud i 2014, det kan have spillet ind i, at man har haft svært ved at mødes i de samarbejdsforaer, siger Sara Olsvig og tilføjer:
- Så bare i det lys er det jo en positiv udvikling, at der kommer gang i det igen. Det bemærkelsesværdige er så, at det kommer i gang i en ny form.
Direkte samarbejde med USA
Onsdag i denne uge genoplivede Grønland, USA og Danmark så Joint Committee. Det skete blandt andet med en millionaftale på samlet 10 millioner dollar fra det amerikanske udviklingsbureau USAID til at øge samarbejdet med Grønland og et fokus på fire områder.
LÆS OGSÅ Amerikansk diplomat i Nuuk: We are here to stay
Handel og investeringer, energi- og minesektoren, uddannelse- og kultur, og det videnskabelige og miljømæssige område. Og med en rollefordeling der ser noget anderledes ud, fortæller Sara Olsvig.
- Samarbejdet omtales stadig som noget der handler om Joint Committee, men som nu er noget bilateralt, der er direkte mellem Grønland og USA, siger hun.
For selv om Danmark stadig er en del af Joint Committee og deltog i mødet onsdag, signalerer naalakkersuisut, at samarbejdet først og fremmest er et anliggende mellem Grønland og USA. Det kommer blandt andet til udtryk i den pressemedelelse naalakkersuisut sendte ud onsdag. Her tales der udelukkende om Grønland og USA.
- Man har et mere selvbevidst Grønland, som kræver sin plads i et bilateralt samarbejde med en stor stat som USA, siger Sara Olsvig.
USA's egen sikkerhed vejer tungt
Hun ser onsdagens udmelding som endnu et eksempel på, at Grønland nu i langt højere grad fører sig frem på den udenrigspolitiske scene.
- Jeg synes også, det er vigtigt at se den her seneste udvikling i et lys, der handler om, at man både i rigsfællesskabet kæmper med at forny sin arktiske strategi, og at man internt i Grønland hører toner om, at Grønland selv skal udvikle sin artiske strategi eller i hvert fald strategier på det udenrigs,- sikkerheds og forsvarspolitiske område, siger hun.
LÆS OGSÅ Grønland lander ny millionaftale med USA
Sara Olsvig slår samtidig fast, at man ikke skal glemme, hvad der står øverst på den amerikanske liste over, hvorfor landet engagerer sig i Grønland.
Det handler nemlig først og fremmest om USA's egen sikkerhed.
- Man skal ikke glemme, at USA's grund til at være i Grønland er det sikkerhedspolitiske. Det er, at USA har Thule Air Base, og at USA har behov for Thule Air Base for at sikre sin egen sikkerhed.
