Det er en af de største beslaglægger af narko i USA's historie, skriver avisen Philadelphia Inquirer.
Kokainen blev fundet i syv containere om bord på et skib, som skulle sejle til Europa.
Før skibet anløb havnen i Philadelphia mandag, havde det lagt til i Bahamas, Panama, Peru og Colombia. Ifølge amerikanske myndigheder er Colombia den største leverandør af kokain til USA.
Flere besætningsmedlemmer på skibet er anholdt og sigtet, oplyser den føderale anklagemyndighed.
Ejeren af containerskibet, det schweiziske rederi MSC Mediterranean Shipping Company, oplyser i en meddelelse tirsdag, at "det har en langvarig historie om samarbejde" med myndigheder, som efterforsker narkokriminalitet.
Tirsdagens beslaglæggelse rangerer som en af de største i USA nogensinde.
I 1989 blev der i Californien gjort en fangst på 21 ton kokain, og samme år konfiskerede politiet 14 ton kokain i Texas.