Aleqa efter rigsmødet: Sagen om de juridisk faderløse er ikke slut endnu

Under det årlige rigsmøde mellem Danmark, Færøerne og Grønland, som i år foregik på Færøerne, den 18. juni, blev der drøftet fælles spørgsmål og emner, som har betydning for Rigsfællesskabet.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
19. juni 2014 11:13

Og det der betød mest fra Grønlands side, var sagen om de juridisk faderløse grønlændere, som formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond mente var et fælles spørgsmål mellem Danmark og Grønland.
 
Efter rigsmødet udtaler formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond i en kort orientering, at rigsmøderne er vigtige, da man drøfter hvordan de tre lande kan styrke samarbejdet og hvordan man løser de problemer som opstå undervejs.
 
- I den forbindelse havde jeg lejlighed til drøfte det videre arbejde omkring de juridisk faderløse. I den sag har jeg været glad for, at vi er nået langt med en løsning, skriver Aleqa Hammond i sit orientering og fortsætter.
 
-  Men jeg er ikke tilfreds med, at der fortsat eksisterer en diskrimination overfor de mennesker, hvis fædre allerede er døde. Det er ikke hensigtsmæssigt, og jeg tror desværre - sammen med det danske Institut for Menneskerettigheder - at vi i de kommende år vil se retssager bragt for den Europæiske menneskerettighedsdomstol omkring dette, skriver Aleqa Hammond i sit orientering.

Hjemtagne sagsområder og juridisk faderløse diskuteres under rigsmødet

Under rigsmødet minder Aleqa Hammond Danmark, at Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder, inklusiv råstofområdet.
 
- Danmark har i den forbindelse en vigtig rolle i at sikre, at disse spilleregler overholdes, skriver formanden for Naalakkersuisut og dermed mente, at Danmark ikke skal blande sig i indenfor overtagne sagsområder.
 
Aleqa Hammond mener også, at der skal være plads til dialog og samarbejde.
 
- Danmark har fortsat en vigtig koordinerende rolle i forhold til rigsfællesskabets ageren udadtil - som i de kommende år vil stige i betydning, skriver formanden for Naalakkersuisut i en kort sammenfattet orientering.