Aki-Matilda Høegh-Dam: Rigsfællesskabet er ikke ligeværdigt
Ingen af tilhørerne kunne forstå hvad Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut sagde, da hun fredag eftermiddag stillede sig op på talerstolen til Folketingets årlige debat om rigsfællesskabet og talte grønlandsk.
Netop den manglende forståelse af talen skabte stor debat efterfølgende, da mange danske politikere mente, at det både var barnligt og akavet, at hun som dansktalende valgte at holde talen på grønlandsk og efterfølgende kun besvare de andre politikeres spørgsmål på grønlandsk.
Men den kritik, som de danske politikere kom med, understreger kun Aki-Matilda Høegh-Dams pointe. Nemlig at rigsfællesskabet ikke er ligeværdigt, uanset hvor meget den danske stat ønsker at fortælle det, mener hun.
- Jeg mener ikke, at rigsfællesskabet eksisterer på samme måde som Danmark. Så når vi taler om rigsfællesskabet på henholdsvis grønlandsk og dansk, taler vi om to vidt forskellige ting, siger hun.
Rigsfællesskabet er et luftkastel
Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam ser man nemlig rigsfællesskabet meget forskelligt i Danmark og Grønland.
For mens man i Danmark har en ide om, at rigsfællesskabet er en føderation mellem tre ligeværdige lande, der er blevet skabt i et større samarbejde, så mener man fra Grønlands side, at rigsfællesskabet som føderation er et luftkastel, som er skabt af den danske stat.
Dette underbygger Aki-Matilda Høegh-Dam med Grundloven fra 1953, hvor det fremgår, at den danske stat er en enhedsstat, hvor Grønland og Færøerne er under dansk varetægt.
- Hvis rigsfællesskabet skal være, som Danmark godt kan lide at tænke på det, så er vi nødt til at statsdanne os og så indgå i et føderalt samarbejde som tre respektive lande. Det er den eneste måde, vi reelt kan blive et rigsfællesskab.
Mange grønlændere taler ikke dansk
Derudover pointerer hun, at en stor del af den grønlandske befolkning ikke selv mener, at de kan tale dansk og derfor ikke kan følge en debat, der foregår på det danske sprog.
Derfor håber hun, at Folketingets Præsidium vil beslutte, at man gerne må tale grønlandsk fra talerstolen i Folketinget, men hun pointerer samtidig, at hun vil respektere, hvis præsidiet beslutter, at der kun må tales dansk på talerstolen.
- Hvis de beslutter, at vi gerne må tale grønlandsk, så synes jeg, at det er rigtig godt, og det vil bevidne om et ønske om et reelt ligeværdigt rigsfællesskab. Men hvis ønsket er, at vi kun taler dansk, så må jeg også respektere det, siger hun.
