Air Greenland og Tusass: Lufthavnsregning lander ikke hos kunderne

Det er lykkedes Naalakkersuisut at skrabe penge sammen til at få den nye lufthavn i Qaqortoq et skridt tættere på at blive til virkelighed.

På Finansloven for næste år, som de fire partier Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Demokraatit og Atassut skrev under på torsdag, er der nemlig sat 462 millioner kroner af til at realisere projektet.

Størstedelen af dé penge skal tages fra landskassen, men partierne har også set nærmere på budgetterne i de selvstyreejede selskaber for at få regnestykket til at gå op.

En del af gildet kommer fra Air Greenland. Her henter politikerne et engangsbeløb på 65 millioner. Det kommer dog ikke til at gøre ondt på luftfartsselskabet, da pengene ikke er direkte en del af forretningen.

LÆS OGSÅ Fire partier er enige om finansloven

Det fortæller bestyrelsesformand Bodil Marie Damgaard.

- De 65 millioner kroner er midler, som Selvstyret oprindeligt havde afsat i forbindelse med myndighedsflyvninger. Det er de myndighedsflyvninger, der omhandler corona, siger hun.

- Det har vist sig, at det ikke har været nødvendigt med så højt et beløb i 2021, som det var i 2020. Derfor har der været en del penge, der ikke er blevet brugt til myndighedsflyvninger.

De såkaldte myndighedsflyvninger er noget, Air Greenland har stået for i forbindelse med corona-epidemien. Da der var lukket for indrejse til Grønland, fløj selskabet for eksempel med sundhedspersonale, der havde særlig adgang.

Og fordi pengene har stået på en øremærket konto til netop det, kommer kunderne ikke til at mærke noget, forsikrer direktøren.

- Vi vidste godt, at det her var nogle penge, der ikke tilkom os, og vi har derfor ikke regnet med dem. Det kommer derfor heller ikke til at have effekt på driften eller billetpriserne, siger Bodil Marie Damgaard.

Tusass glade for at få tid til at tilrettelægge virksomheden til stort udbytte

Et andet selvstyreejet selskab, Tusass, skal også hoste op med et betydeligt større beløb til den nye lufthavn i Qaqortoq. 

Politikerne forventer nemlig at få 150 millioner kroner i udbytte af tele- og postselskabet Tusass i årene mellem 2026 og 2028. 

Det kan selskabet godt, uden at det hverken gør ondt på kunderne og medarbejderne, siger bestyrelsesformand Stine Bosse. 

- Vi har de seneste år arbejdet på både at levere god økonomi tilbage til samfundet som udbytte og også reducere priserne og forbedre kvaliteten overfor kunderne.

- Svaret er nej, kunderne kommer ikke til at mærke det her negativt, siger Stine Bosse. 

LÆS OGSÅ Fisk får lufthavn på vingerne: Sådan finansieres Qaqortoqs nye landingsbane

Pengene skal først begynde at dukke op i 2026. Tusass har altså god tid, før at Selvstyret skal bruge de 150 millioner kroner. Det giver Tusass tid til at indordne sine planer, forklarer Stine Bosse. 

- Vi tilrettelægger vores samlede økonomi i lyset af både de udbytter, som allerede nu er forventet, og så er vi i løbende dialog med Selvstyret, om hvorvidt man skal bruge nogle flere penge, som vi kan levere.

- Så tilrettelægger vi det i god tid, sådan at det ikke er noget, der kommer pludseligt og ikke betyder, at vi skal gøre nogle dumme ting hverken i forhold til kunder eller medarbejdere.

- Så vi er egentlig glade for, at man giver os signalet i god tid, så kan vi tilrettelægge vores drift efter det, siger Stine Bosse. 

Lufthavnen i Qaqortoq er en del af en samlet pakke. Byggerierne i Nuuk og Ilulissat er allerede i gang, men det er ikke lykkedes politikerne at give luft under vingerne til projektet sydpå.

Grunden til det er, at det ikke har været muligt at finde nogle firmaer, der kan bygge lufthavnen til det budget, som det forhenværende naalakkersuisut har sat af. 

Men i den nye finanslov giver politikerne et bud på, hvordan projektet kan finansieres.