Afgift på hellefisk er vedtaget

Koalitionen har tirsdag stemt den omdiskuterede afgift på hellefisk igennem.
17. november 2015 16:24

I dag tirsdag vedtog Inatsisartut afgiften på hellefisk. Dermed slog Naalakkersuisut fast, at fiskeriet ses som en fælles ressurce, der skal bidrage til den slunkne landskasse.

Læs også GE kritiserer også den nyeste hellefiskafgift

IA og Partii Naleraq var fortsat imod indførelsen af afgiften og begge partier stemte imod forslaget. IA havde desuden stillet et ændringsforslag, der ville lægge en større del af afgiften på det havgående fiskeri samt sænke provenuet med to millioner kroner.

Ændringsforslaget blev dog forkastet, og dermed ligger det fast, at der indføres en afgift på fem procent af prisen ved indhandling af hellefisk.

Læs også  IA: Hellefiskafgift er spiselig men ikke optimal

Gennem en fælles pressemeddelelse har GE og KNAPK meddelt, at de fortsat er utilfredse med afgiften, og at de hellere så en fast øreafgift i stedet for en procentsats, der vil stige og falde med kiloprisen.

Ifølge beregningerne skal hellefisk-afgiften indbringe landskassen 20 millioner kroner.

Læs også Klarhed om afgifter efterlyses