ACR-campen er rykket tæt på Sisimiut

Den obligatoriske vildmarkscamp ved Arctic Circle Race er i år en smule mindre i vildmarken end sædvanligt. Oplevelsen af barsk natur og kulde i uopvarmede telte bliver dog den helt samme, fortæller ACR-formanden.
22. marts 2018 15:50

Fredag formiddag skydes det 22. Arctic Circle Race i gang. Men i forbindelse med forberedelserne til det legendariske løb har der i år været teknisk bøvl, siger formand, Jens Klaus Lennert.

- Den ene af pistemaskinerne er gået i stykker desværre, så vi har været nødt til at tænke lidt alternativt. Så vi har besluttet, at campen ligger lidt uden for byen, ca tre kilometer, siger han.

Den bynære placering af campen i år har gjort det muligt for folkene bag ACR og de omkring 200 frivillige at fragte de tunge materiale, der skal bruges til campen ud til området ved hjælp af lastbiler.

LÆS OGSÅ ACR er klar til 106 deltagere

Men selvom campen i år ligger tæt på Sisimiut, så bliver det stadig den samme oplevelser som tidligere år, lover formanden.

- Det bliver nøjagtigt det samme. Men udstyr, omgivelser og uopvarmede telte, siger Jens Klaus Lennert.

Der er dog en lille teknologisk fordel af campens placering, der kan hjælpe på omtalen af løbet i år. Tæt på byen er der nemlig mulighed for at telefonerne kan få forbindelse til omverdenen.

- Mange af dem vil bruge deres facebookforbindelse og på den måde dele oplevelser, billeder og fortællinger. Så det vil helt klart være en fordel at have forbindelsen der, siger formanden for ACR.