Aavaat har fået ny leder

Det grønlandske kor i Danmark, Aavaat, har fået ny leder til at svinge taktstokken.
Foto © : Privat
Skrevet af Inge S. Rasmussen
02. juni 2016 05:30

Det er den 44-årige Aviâja Larsen, der er født i Maniitsoq og har en grønlandsk mor og en dansk far.

Aavaats nye musikalske leder og dirigent er magister i Arktiske studier og eskimologi fra Københavns Universitet og desuden bachelor i kunsthistorie fra Aarhus Universitet.

Hun har tidligere været medlem af Aavaat og har vikarieret for korets tidligere dirigent, Mads Lomholdt.

Efter en fire-årig periode i Grønland er Aviâja Larsen vendt tilbage til Danmark og skal altså fremover stå i spidsen for det populære grønlandske kor.