Aasiaat: Isbjørn nedlagt af Ilimanaq-fangere
Erhvervsfanger Frits Johansen fra Ilimanaq har nedlagt den isbjørn, som i går blev observeret ved Aasiaat.
Da han hørte om bjørnen tog han kontakt til fangst- og fiskerikonsulenten i Avannaata Kommunia for at høre om restkvoterne på isbjørne.
Og da der var grønt lys, gik det stærkt: Frits Johansen og hans søn sejlede deres familiemedlemmer fra Ilulissat til Ilimanaq, og derefter satte de kursen mod Aasiaat. En sejlads, der varede lidt over en time.
Erhvervsfangerne fra Ilulissat og Uummannaq har nemlig en restkvote på to isbjørne af en samlet kvote på seks isbjørne for 2019, mens erhvervsfangerne i Kommune Qeqertalik har opbrugt deres kvote på syv isbjørne.
Derfor kunne Frits Johansen fra Ilimanaq altså godt skyde bjørnen uden at komme på kant med kvoterne.
LÆS OGSÅ Isbjørn er set tæt ved Aasiaat
Frits Johansen med sin fangst.
Viste sin fangst af taknemlighed
- Det er utroligt og forbløffende at fange sådan en stor fangst på en nem måde, siger en meget stolt Frits Johansen efter at han har nedlagt isbjørnen.
- Det normalt meget svært for os at fange isbjørne. Jeg siger mange tak til borgerne i Aasiaat, der var fascineret af isbjørnen, og har vogtet den ved at omringe den med joller. Derfor besluttede jeg mig for at fremvise min fangst til dem i det tidlige morgengry for at vise min taknemmelighed.
Frits Johansen valgte tirsdag formiddag at vise sin fangst til borgerne i Aasiaat, inden han drog hjem til Ilimanaq.
Det er første gang, at Frits Johansen har skudt en isbjørn.
- Da vi ankom til Aasiaat i går aftes, efter at mørket faldt på, strømmede de nysgerrige borgere til for at se vores vores fangst, fortæller Frits Johansen.
Frits Johansen og hans søn sejlede hjem til Ilimanaq med bjørnen tirsdag efter frokost, hvor de også sejlede forbi Qasigiannguit, da Frits Johansen først ville vise sin fangst til sin onkel.
Nogle af indbyggerne i Ilimanaq bød Frits Johansen og hans søn velkommen med flag, da de ankom med deres isbjørnefangst.
Politiet i Kommune Qeqertalik bekræfter overfor KNR, at alt ved det formelle ved isbjørnefangsten er i orden, da Frits Johansen havde licens og kvote til at nedlægge en isbjørnen.