BILLEDER Aasiaat fejrer nye internetforbindelser med Søkabel-mik

Forlængelsen af søkablet nordpå er i fuld gang, og søkabel skibet i er øjeblikket på vej mod Aasiaat.
02. september 2017 18:30

Derfor holdt Tele-Post kaffemik i Aasiaat torsdag, for at fejre at byen snart får bedre kommunikationsforbindelser.

- Søkablet til Aasiaat og andre projekter vil betyde, at alle byer fra Nanortalik til Uummannaq, til december, får samme internethastigheder som i Nuuk og Qaqortoq, sagde Kristian Reinert Davidsen i sin tale til Aasiaats borgere. 

Ifølge Tele-Post mødte en stor del af byens borgere op i teleselskabets kaffemiktelt

LÆS OGSÅ Nu går søkabel-forlængelsen i gang

Søkabelforlængelsen strækker sig over i alt 700 kilometer, og ifølge Tele-Post, er projektet med til at gøre det muligt for 80% af befolkningen at få højhastighedsinternet. 

I dag er det ca. 37% af befolkningen der har denne mulighed.

- Selvom søkabelprojektet og de andre forbedringer kræver en stor investering for Tele-Post, så er vi i bestyrelsen helt overbevist om, at de penge er givet godt ud - til gavn for Grønlands digitale udvikling, udtaler bestyrelsesformand i Tele-Post, Stine Bosse. 

Målet er, at 92% af befolkningen, fra Nanortalik til Upernavik, vil få mulighed for at få de samme internetprodukter i 2020.

LÆS OGSÅ Søkabel til Nordgrønland