Aasiaat: En smittet person har været på værtshuse sidste weekend

Har du været på Nanuaraq, Nanoq og Tulugaq i Aasiaat fredag nat, så skal du testes med det samme.
- Alle borgere, der har været på Nanuaraq, Nanoq og Tulugaq i dette tidsrum, bør omgående lade sig teste for covid-19, da de har været udsat for smitte, skriver landslægeembedet i en pressemeddelelse. Foto © : Christiansen Søren
Skrevet af Malik Brøns
30. juli 2021 11:52

Der er frygt for yderligere smittespredning i Aasiaat. Der er i forvejen 11 smittede i byen.

Nu viser det sig, at en af de smittede har været på værtshuse fredag aften og natten til lørdag sidste uge.

Det drejer sig om værtshusene Nanuaraq, Nanoq og Tulugaq.

Derfor frygter myndighederne, at der kan være flere smittede som endnu ikke er blevet fundet.

LÆS OGSÅ Otte nye smittede: Vuggestue i Aasiaat lukker

- Alle borgere, der har været på Nanuaraq, Nanoq og Tulugaq i dette tidsrum, bør omgående lade sig teste for covid-19, da de har været udsat for smitte, skriver landslægeembedet i en pressemeddelelse.

Lignende situation skete i Qaqortoq midten af juli.

Her var der også tale om en smittede person, som har været til en koncert på værtshuset Rockhouse, fredag 9. juli.

LÆS OGSÅ 250 personer skal testes: Smittet var til koncert i Qaqortoq

Det betød, at omkring 250 personer skulle testes for covid-19. Der blev fundet yderligere tre smittede efter koncerten.

I Aasiaat er vuggestuerne Kulloq og Vâva lukket på grund af mistanke om smitte blandt børnenes forældre.

Alle medarbejdere er sendt hjem og skal testes.