Aaja Chemnitz til udenrigsministeren: Vil I indføre sanktioner mod Israel?

Skal Grønland accepterer en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik uden medbestemmelse?

Det spørgsmål rejser Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz, der kritiserer den danske udenrigspolitiske linje i krigen mellem Israel og Hamas.

I et spørgsmål til den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), spørger Aaja Chemnitz, om den danske regering agter at indføre sanktioner mod Israel, og om regeringen vil genoverveje et stop for eksport af våbendele til Israel.

Spørgsmålet kommer sig af, at det tidligere er kommet frem, at danske våbenvirksomheder har leveret våbendele til Israel.

- Danmark sidder for bordenden i udenrigspolitiske sager, og der er det vigtigt, at Danmark også husker at lytte til Grønland og Færøerne og vores ønsker. Både om vores egne forhold, hvor vi skal have en langt større rolle, men også i sager, som sker ude i verden, og som i virkeligheden også påvirker rigtig mange af os, siger Aaja Chemnitz, der er medlem af Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

FN’s internationale domstol, ICJ, har tidligere udmeldt, at det er sandsynligt, at Israel har- eller er i gang med at begå folkemord på palæstinenserne i Gaza.

Ifølge Aaja Chemnitz er der mange mennesker i Grønland, der sympatiserer med Palæstina og deler deres bekymring for den igangværende krig.

- Palæstina ønsker at være et selvstyrende land. Og det kan trække tråde til de ønsker, vi har i Grønland, hvor vi har selvstyre, men hvor vi også ønsker at repræsentere os selv. Derfor tror jeg, der er rigtig mange, der følger meget med i krigen mellem Palæstina og Israel, siger hun.

Grønland har ikke en særskilt stemme

Formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), har også tidligere gjort det klart, at Israels angreb på Gaza er uacceptabelt.

Det gjorde han i forbindelse med en demonstration i Nuuk i juni, hvor godt 100 demonstranter gik gennem byen under sloganet “Inuit for Palestine”. Muté B. Egede selv gik også med i demonstrationen.

- Om det er til Mette Frederiksen eller andre ledere verden over, så vil vi tale om Grønlands ønske om fred i Mellemøsten, sagde Múte B. Egede til KNR efter demonstrationen.

Det samme standpunkt bliver bakket op af stort set alle medlemmer af udenrigspolitisk nævn i Inatsisartut. De går ind for en to-stats løsning.

Men hvordan vægter Grønlands stemme egentlig i en sag som denne? Kigger man på Selvstyreloven er udenrigspolitik en af de få områder, som Grønland ikke kan hjemtage. Ifølge grundloven er det den danske regering, der fører rigets udenrigspolitik.

- Formelt set har Grønland og Færøerne ikke nogen særskilt stemme, når det gælder udenrigspolitik. Men ifølge selvstyre- og hjemmestyreloven kan Grønland og Færøerne frit varetage internationale aspekter af de områder, man har hjemtaget, siger Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Vil fortsat presse på

Ifølge Ulrik Pram Gad er der procedure for, hvordan Danmark er forpligtede til at inddrage Grønland og Færøerne, når man fører udenrigspolitik, som handler om de to lande.

Derfor er det mest i udenrigspolitisk spørgsmål, der involverer Arktis, at Grønland og Færøerne har en stemme i den udenrigspolitiske linje.

- Hvis Grønland og Færøerne siger til den danske regering, ‘det er vi ikke enige i’, så noterer man sig det. Hvis Grønland og Færøerne siger, at man er uenige på et område som for eksempel det arktiske, hvor Danmark har meget brug for Grønland og Færøerne, så kan det være, at Danmark føler sig nødt til at indrette sig efter deres standpunkt, siger han.

Samtidig har der været en tradition for, at nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blander sig særligt meget i dansk indenrigspolitik, siger Ulrik Pram Gad.

- Men der har været områder af udenrigspolitikken, hvor grønlandske og færøske folketingspolitikere har haft en særlig interesse, når det handler om Arktis og nærområdet, siger han.

Men selvom Palæstina befinder sig i den anden ende af verden i forhold til Grønland, vil Aaja Chemnitz følge sagen tæt.

- Jeg synes, at naalakkersuisut har lagt den rigtige linje. Jeg synes også, at det er vigtigt, at man i dialogen med udenrigsministeren og statsministeren i Danmark lægger et pres og siger, ‘det er her, vi står’.

- Det er også min opfattelse, at der er fokus på selv at have lov til at bestemme vores egen udenrigspolitik. Så det er jo noget, man skal se i sammenhæng med den dialog, der generelt er mellem naalakkersuisut og den danske regering, siger hun.