Aaja Chemnitz Larsen støtter kritiseret forsvarsaftale
Mens Naalakkersuisut de seneste dage har lagt afstand til den nye kapacitetspakke, som vil føre til øget dansk militær tilstedeværelse i Grønland, er folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) noget mere positiv.
Hun peger på, at kapacitetspakke til 1,5 milliarder blandet andet løser Grønlands udfordringer med overvåge sit eget territorium.
- Vi hører, at der er russiske ubåde og kinesiske krigsskibe i det grønlandske farvand. Samtidig kan russiske kampfly nå Grønland fra deres baser, så jeg synes, at overvågning er det hele rigtige fokus at have, siger Aaja Chemnitz Larsen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut dumper forsvarsaftale til 1,5 milliarder
Hermed går Aaja Chemnitz Larsen imod Naalakkersuisuts linje.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Halvdelen af aftalens budget på 1,5 milliarder kroner - altså helt præcis 750 millioner kroner - skal gå til indkøb og drift af to droner, som skal overvåge Grønland til lands.
50 millioner kroner skal bruges på en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq.
390 millioner kroner skal bruges på en luftvarslingsradar på Færøerne.
For både i forhold til oprettelsen af en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq og indsættelsen af to nye droner, der skal overvåge det grønlandske luftrum og farvand, har naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg (N), nemlig givet udryk for, at han ikke ønsker mere militær tilstedeværelse i Grønland.
LÆS OGSÅ Atassut advarer mod Pele Brobergs ”aggressive tone”
Han er med andre ord imod forsvarspakken til 1,5 milliarder kroner, som den forrige regering lavede aftale med Danmark om i februar.
- Vi vil gerne have en civil kapacitet heroppe, ikke en militær kapacitet, siger Pele Broberg.
Det forstår Aaja Chemnitz Larsen ikke. Hun mener også, at det giver god mening at have en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq - for den kan også gøres civil.
- Det er en mulighed for vores egne unge til at få en uddannelse i Grønland, så jeg synes, at det giver rigtig god mening at have en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. Jeg ser gerne, at den ikke kun er værnepligtig, men også er rettet mod en beredskabsuddannelse, så den er mere civil, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Naalakkersuisut bør præsentere et realistisk alternativ
Pele Broberg kritiserer desuden den danske regering for ikke at inddrage de grønlandske politikere nok i arbejdet med kapacitetspakken.
Aaja Chemnitz Larsen siger dog selv, at hun ved flere lejligheder har haft møder med den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), hvor hun har gjort sin holdning gældende. Hun opfordrer Naalakkersuisut til at gøre det samme.
- Det er fair at Naalakkersuisut har visioner, men hvis man ikke ønsker de løsninger, som er i den arktiske kapacitetspakke, er man nødt til at pege på et realistisk, finansieret alternativ til det, og det har jeg ikke set. Det er min klare opfattelse, at hvis vi er meget konkrete og konstruktive, så bliver der også lyttet til det hos den danske regering. Det er i hvert fald min erfaring i mit arbejde i Folketinget, siger Aaja Chemnitz Larsen.
