- Jeg siger nej tak, til at amerikanerne skal købe Grønland fra Danmark, siger Aaja Chemnitz Larsen. Arkivfoto

Aaja Chemnitz Larsen: Grønland er ikke en handelsvare

Det ene af Grønlands to folketingsmedlemmer siger pænt nej tak til at få amerikansk pas.

Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem fra IA, er ikke umiddelbart begejstret for at kunne læse i Wall Street Journal, at den amerikanske præsident ifølge unavngivne kilder har drøftet et køb af Grønland med sine rådgivere.

Historien er ikke bekræftet, men skulle en amerikansk henvendelse komme, foretrækker Aaja Chemnitz Larsen, at Danmark takker nej.

LÆS OGSÅ Medie: Donald Trump drømmer om at købe Grønland

- Jeg siger nej tak, til at amerikanerne skal købe Grønland fra Danmark. Jeg ser hellere, at man styrker relationen mellem Grønland og Danmark, siger hun.

 

- Det er også vigtigt at sige, at Grønland er ikke en handelsvare, som man bare kan sælge. Det kan Danmark ikke bare gøre.

USA har før budt på Grønland

IA arbejder for, at grønlænderne anerkendes som et selvstændigt folk med ret til eget land. Hun ser dog et større fællesskab med Danmark end med USA.

- Det er baseret på de værdier, som er i det grønlandske samfund, og som bygger på et nordisk velfærdssamfund. Gratis uddannelse og at man har råd til at gå til læge, uden at skulle tænke over, om man kan betale for det, siger hun.

- Der har jeg nogle bekymringer om, hvilket samfund man får, hvis Grønland bliver amerikansk fremfor dansk.

LÆS OGSÅ Lars Løkke om Trump: Det må være en aprilsnar

Hun peger på, at det ikke er første gang, at USA har forsøgt at købe Grønland. I 1946 bød den daværende præsident i USA, Harry S. Truman, 100 millioner dollar for Grønland efter tidligere at have foreslået en byttehandel med Alaska.

Tidligere har Danmark solgt territorium til USA. I 1916 aftalte Danmark et salg af De Vestindiske Øer til USA. Salget blev vedtaget ved en folkeafstemning og gennemført i 1917.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt