47-årige Poul Lauge er handicappet, ensom og på plejehjem: Generelt problem i Grønland
Poul Lauge har cerebral parese, sidder i kørestol og bor på plejehjemmet Ajarsivasik i Qaqortoq.
Det har han gjort de seneste syv år. Men Poul Lauge forstår ikke, hvorfor kommunen har placeret ham på et plejehjem, når han kun er 47 år gammel.
- Jeg føler mig ensom. Jeg har ikke familie i Qaqortoq, og jeg er alene, siger han.
Kommune Kujalleq vil ikke kommentere den konkrete sag med Poul Lauge. Men Maline Lyberth, der er fagchef for Handicap, Ældre og Pensioner siger i et skriftligt svar til KNR:
- Når personer med handicap af en årsag er bosat på et plejehjem, så er der mulighed for at have en ledsager med på bestemte tidspunkter i ugen. For eksempel hvis en person med handicap vil på posthuset eller i en butik, siger hun.
Men ifølge Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen, så er der ingen undskyldning for, at Kommune Kujalleq placerer en person med handicap på et plejehjem, når vedkommende ikke er gammel.
- Det er uacceptabelt, siger hun.
Anja Hynne Nielsen henviser til Handicapkonventionens artikel 19, der siger, at personer med handicap selv har ret til at beslutte, hvor og hvordan de vil bo.
- Han (red. Poul Lauge) er fuldstændig i stand til at give udtryk for sine ønsker og behov. Så jeg kan slet ikke forstå, der ikke bliver lyttet og handlet på det, siger Anja Hynne Nielsen.
Ifølge Handicaptalsmanden er det dog et generelt problem i Grønland, at unge personer med handicap placeres på plejehjem.
Ingen adgang for kørestolsbrugere
Når Arjarsivasik har mulighed for at give Poul Lauge en ledsager, der kan hjælpe ham, så plejede han at få lindret sin ensomhed i lokale værested for personer med handicap, Orniffik.
Men der opstod et nyt problem. For efter en omrokering er værestedet rykket til et lokale med udendørs trapper, og kommunen har intet gjort for at gøre værestedet kørestolsvenligt.
- Jeg har ikke været der i tre år, fordi jeg ikke kan gå op ad trapper, siger Poul Lauge.
Ifølge Handicaptalsmanden har mange kørestolsbrugere i Grønland lignende problemer med manglende mobilitet. Både i det private og i det offentlige rum.
- Det burde ikke tage tre år at lave en rampe. Så det er helt uforståeligt, at en kommune kan sylte sagen i så lang tid. Men vi er i det hele taget langt bagud, når det kommer til tilgængelighed for mennesker med handicap. Det gælder både synshandicap og bevægelseshandicap, siger Anja Hynne Nielsen.
Udelukket af fællesskabet
Når Poul Lauge ikke kan komme til sit værested, så føles det som en udelukkelse af samfundet og fællesskabet.
- Jeg mangler nogen at snakke med. Jeg mangler nogle venner, siger han.
Netop det at være udelukket af fællesskabet kan have alvorlige konsekvenser, forklarer Handicaptalsmanden.
- Ensomhed er noget, vi alle sammen kan komme ud for, og det er noget, som kan føre til depression og andre diagnoser, siger Anja Hynne Nielsen og fortsætter:
- Jeg tror, at alle har en forventning om, at samfundet griber en, hvis man får et handicap. Men det her er et udtryk for, at man ikke bliver prioriteret som en, der skal have samme vilkår som alle andre.
Ifølge hende svigter Kommune Kujalleq sit ansvar for borgere som Poul Lauge.
I Poul Lauges tilfælde mener Anja Hynne Nielsen, at kommunen svigter i helt op til seks artikler i Handicapkonventionen. Heriblandt artikel 20 om personlig mobilitet og artikel 9 om tilgængelighed.
- Det mindste, man kan forvente, er, at kommunen går i dialog med ham og kigger på, hvilke løsninger og muligheder, der er, siger Anja Hynne Nielsen.
Kommune Kujalleq siger i et skriftligt svar, at de er bekendt med Orniffiks manglende tilgængelighed for kørestolsbrugere. Kommunen forventer at gøre indgangene til kommunens væresteder kørestolsvenlige i 2024.
