44 procent vil ikke være selvstændige for enhver pris

Grønland skal være selvstændigt, men det må ikke gå ud over landets økonomi. Sådan lyder konklusionen i en meningsmåling som, avisen Sermitsiaq har foretaget i samarbejde med HS Analyse.
Nationaldagen i Kolonihavnen 2016
Nationaldagen i Kolonihavnen 2016 Foto © : Camilla Dam
Skrevet af Thomas Munk Veirum
31. marts 2017 14:10

I målingen har avisen spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres holdning til selvstændighed, og ikke mindst hvor meget det må koste.

LÆS OGSÅ De afgørende skridt mod selvstændighed mangler

Målingen viser, at der er et stort flertal for selvstændighed i befolkningen, men det er kun et mindretal, der mener, at landet skal være selvstændigt på bekostning af økonomien:

Således svarer 23 procent af de adspurgte, at Grønland skal være selvstændigt, selvom det betyder en stor eller lille forringelse af økonomien, fremgår det af Sermitsiaqs undersøgelse.

LÆS OGSÅ Vi skal læse os til selvstændighed

Yderligere 44 procent siger ja til, at Grønland skal være selvstændigt, men for denne store gruppe må selvstændigheden først gennemføres, når det kan gøres uden, at det går ud over økonomien.

LÆS OGSÅ Spænd livremmen ind for selvstændigheden