Fiskerirapport: 400 mio kroner ekstra vil koste 430 arbejdspladser

Der er mange flere penge at hente i fiskeriet, hvis man laver om på de krav, der bliver stillet til fiskerne og de store fiskerivirksomheder. Det viser en rapport, som er lavet af forskere fra Københavns Universitet, som blandt andet beskriver, hvordan man kan effektivisere fiskeriet.
Arkivfoto Foto © : KNR
08. maj 2017 18:39

Det grønlandske fiskeri er "forholdvis effektivt, uden dog at være perfekt fungerende", står der i rapporten, som KNR er i besiddelse af. Men der er mulighed for at få fiskeriet til at fungere endnu bedre og tjene mange flere penge. Faktisk op til 400 millioner kroner ekstra om året viser rapportens beregninger.

Blandt tiltagene, der skal give fiskerierhvervet flere penge er blandt andet en ophævelse af landingspligten for rejetrawlerne og ophævelse af grænsen mellem det havgående og det kystnære fiskeri.

Indtjening koster 430 arbejdspladser

Men selvom det og flere andre tiltag vil få pengene til at rulle ind fra rejefiskeriet, så vil tiltagene samtidig blandt andet  betyde, flere fiskefabrikker vil blive overflødige og til sammen vil alle tiltagene betyde, at omkring 430 personer vil miste deres arbejde.

Det er omtrent det modsatte af idéen med den nuværende fiskeripolitik. Her er blandt andet landingspligten nemlig med til at sikre at fiskefabrikkerne kører og at der derfor er arbejde og løn til medarbejderne. Der er altså beskæftigelse til en stor del af borgerne langs kysten, selvom fiskeriet så samtidig er lidt mindre effektivt og vi som samfund får færre penge i kassen.

Naalakkersuisut klapper i

Naalakkersuisut vil ikke kommentere rapporten eller dens konklusioner overfor KNR. Og selvom rapporten blev færdig helt tilbage i december sidste år, så lyder forklaringen på den manglende vilje til at kommentere, at rapporten ikke er offentlig.

Formanden for Inatsisartuts fiskeriudvalg Hans Aronsen fra IA har derimod udtalt sig til avisen AG. Han udtaler, at rapporten lyder interessant, men at arbejdspladserne er vigtige, og derfor skal man tænke sig godt om. Han har dog ikke villet gentage eller uddybe sin udtalelse overfor KNR.

Næstformanden i udvalget Nivi Olsen fra Demokraterne slår fast overfor KNR, at hun mener det er vigtigt at få debatteret rapportens resultater.

Hun har desuden stillet paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisoq for finanser og skatter om, han, hans departement eller andre i Naalakkersuisut har forsøgt at forhindre udgivelsen af rapporten.

Rapporten blev færdig i december sidste år, men er altså endnu ikke offentliggjort. Det har ikke været muligt for KNR, at få et svar på, hvornår rapporten bliver offentlig eller om den fortsat vil blive tilbageholdt.