26-årig kvinde idømt anstaltsanbringelse

En 26-årig kvinde er blevet idømt anbringelse i anstalt i otte år for drabet på sin mor.
Kvinden er ved retten blevet dømt for at have dræbt sin mor med kniv og er derfor blevet anbragt i en anstalt for domfældte. Foto © : Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
19. marts 2026 15:07
Versionist Connie Fontain

Rettelse: Kvindens alder er rettet, da der stod, at hun var 28. år. Den rigtige alder på kvinden er 26 år. 

Sermersooq Kredsret dømte den 17. marts en 26-årig kvinde for drab og idømte hende anbringelse i anstalt i otte år.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet i Tasiilaq modtog den 26. juni sidste år en anmeldelse om et muligt knivstikkeri.

Her oplyste kvinden selv, at hun havde stukket sin mor. Politiet rykkede ud til gerningsstedet og anholdt den 26-årige kvinde. Den forurettede blev også fundet på stedet.

Den forurettede blev kørt til hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde på grund af de mange knivstik.

Det oplyser Grønlands Politi.

Anklagemyndighedens påstand fulgt af retten

På grund af de mange knivstik og drabets grovhed er kvinden blevet idømt anbringelse i anstalt.

Den 26-årige kvinde har fået betænkningstid i forhold til, om hun vil anke dommen.

Dette er blevet accepteret af anklagemyndigheden.

Anklager Thomas Voergaard er tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand.

- Jeg er tilfreds med, at kredsretten fandt tiltalte skyldig. Der er udført et godt stykke politiarbejde, som gjorde, at der var gode beviser i sagen, siger han og fortsætter:

- Ligeledes er jeg tilfreds med, at kredsretten var enig i anklagemyndighedens vurdering af, at drabet var meget voldsomt, hvilket skulle betyde en forhøjelse af den normale sanktion for drab

Det siger anklager Thomas Voergaard i pressemeddelelsen.