25-årig kvinde tilbageholdes i 28 dage for drab
Qeqqa Kredsret har torsdag den 9. februar besluttet at tilbageholde en 25-årig kvinde i 28 dage.
Hun er sigtet for drabet mod en 55-årig kvinde, der onsdag aften døde efter at være blevet stukket med kniv i Sisimiut.
Politikommissær Karl Jørgen Lennert, der er leder af Sisimiut Politistation, udtaler:
”Da sagen kører for lukkede døre, er det stærkt begrænset, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt. Jeg kan dog oplyse, at vi nu skal i gang med at efterforske sagen, og at der i morgen fredag kommer kriminalteknisk og retsmedicinsk assistance fra Danmark, som skal bistå vores efterforskning.”
Hastet til hospitalet
Ifølge politiet blev kvinden hastet til sygehuset, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død kl 21.30.
Politiet anholdt onsdag klokken 22.20 den 25-årige kvinde.
LÆS OGSÅ 35-årig mand er tilbageholdt for drab i Qaqortoq
Ifølge Grønlands Politi er den afdødes pårørende underrettet, og ordensmagten har ikke yderligere kommentarer lige nu.
Fire drabssager på 10 dage
I alt er der nu landet fire drabssager på politiets bord i løbet af 10 dage. Den ene peger altså tilbage til 2021, men de tre andre er sket i løbet af en voldsom start på 2023.
31. januar blev en 82-årig kvinde fundet dræbt i sin lejlighed på Ceresvej i Nuuk.
Hun var blevet dræbt af flere slag i hovedet med en tung genstand. Gerningsmanden gennemrodede derefter kvindens lejlighed for værdier, inden gerningsmanden har sat ild til den.
En mand har været tilbageholdt og er stadig sigtet i sagen.
4. februar blev en 54-årig mand fundet dræbt i sin lejlighed på J. H. Lytzensvej i Qaqortoq. Dødsårsagen er ikke blevet offentliggjort.
Sent om aftenen onsdag 8. februar blev en kvinde på 55 år dræbt af knivstik i Sisimiut.
En anden kvinde er anholdt, og hun bliver fremstillet i kredsretten i dag.
I lørdags modtog ordensmagten en anmeldelse om, at en 53-årig mand var fundet død i sin lejlighed i en boligblok på J. H. Lytzensvej i Qaqortoq.
En obduktion viste, at han ikke døde af naturlige årsager, og derfor begyndte politiet at efterforske sagen som en drabssag.
Det har ikke været muligt at fastslå et præcist gerningstidspunkt, men drabet er begået i tidsrummet imellem fredag den 3. februar om eftermiddagen og lørdag den 4. februar om morgenen.
Der er ingen anholdte i sagen, og politet beder alle, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området ved Blok I og Blok H om at kontakte dem.
I Nuuk blev en kvinde på 82 år fundet dræbt i sin lejlighed tirsdag 31. januar. Hun var blevet dræbt af flere slag i hovedet med en tung genstand. Gerningsmanden gennemrodede derefter kvindens lejlighed for værdier, inden gerningsmanden har sat ild til den.
En 30-årig blev anholdt og fremstillet i Sermersooq Kredsret onsdag 1. februar. Han blev sigtet for drab og ildspåsættelse og tilbageholdt i tre døgn. Han blev løsladt derefter, men er stadig sigtet i sagen.
Ifølge Grønlands Politi har ingen af drabene noget med hinanden at gøre.