Fire unge forskere: Vi vil forbedre samfundet med viden
I begyndelsen af december blev der holdt Science Week for første gang nogensinde i Nuuk, og i fem dage var byen fyldt med events og oplæg af forskere fra hele verden.
- Ph.d. er en fordanskning af den britiske forkortelse Ph.D., der på nylatinsk betyder philosophiae doctor eller doktor i filosofi.
- Normalt opnås ph.d.-graden som resultat af en treårig formaliseret forskeruddannelse.
- Ph.d.-uddannelsen afsluttes med en afhandling.
Kilde: Den Store Danske
Blandt de mange internationale gæster var der selvfølgelig også mange forskere her fra landet - og specielt fire unge ph.d.-studerende skilte sig ud.
Vi talte med de unge forskertalenter om deres projekter.
Naja Karina Stenholdt:
- Jeg er interesseret i at finde ud af, hvad befolkningen synes, er et godt liv.
Manumina Lund Jensen:
- Den grønlandske hund er vigtig, fordi den har været så stor en del af vores kultur, identitet og historie i så mange år.
Miidlaaraq Lennert:
- Folkeskolen diskuteres rigtig meget i vores samfund, men hvordan gør vi den bedre?
Louise Pindstrup:
- Folkeskolen skulle gerne give lyst til læring og til mere uddannelse. Det er der noget, der tyder på, at den ikke altid gør.
Rasmus Leander Nielsen stod for oplæget sammen med de fire ph.d.-studerende. Han er adjunkt ved Ilisimatusarfik og mener, at de fire forskerspirers oplæg måske var ugens vigtigste.
- Vi viser jo, at der bliver laver rigtig god forskning i Grønland af grønlændere. Lokalt forankret ude på universitetet. Det er nogle virkelige store talenter, som vi præsenterer her, siger han.