Video: 15-årig svensk pige revser verdens ledere

Verdens ledere fik en grundig opsang af den 15-årige svenske pige, Greta Thunberg ved COP24 i den polske by Katowice. Den unge klimaaktivist fordømte manglen på handling for at løse klimaproblemerne.
17. december 2018 13:55

Det var hårde ord, der kom fra 15-årige svenske Greta Thunberg, da hun i weekenden talte ved klimakonferencen COP24.

Den unge svensker adresserede verdensledere og fortalte dem, at de er for bange for at være upopulære, til trække i nødbremsen og redde klimaet. Greta Thunberg forestillede sig blandt andet, hvordan fremtidens børn vil spørge.

LÆS OGSÅ Vores klimaproblemer kan blive jeres i morgen

-  Måske vil de spørge, hvorfor I ikke gjorde noget, mens der stadig var tid til at gøre noget. I siger, at I elsker jeres børn over alt andet og alligevel stjæler I deres fremtid lige for øjnene af dem, sagde Greta Thunberg.

Hun afsluttede med et varsel om, at folket kræver forandring.

LÆS OGSÅ Forsker: Beskæmmende få resultater fra Klimatopmødet

- Vi er ikke kommet for at tigge verdens ledere til at bekymre sig. I har ignoreret os før og I vil gøre det igen. I er løbet tør for undskyldninger, og vi er løbet tør for tid. Vi er kommet her for at lade jer vide at forandringen er på vej om I vil det eller ej. Magten tilhører folket, sagde Greta Thunberg.

På det store klimatopmøde COP24 i Polen blev verdens lande lørdag enige om, hvordan arbejdet mod klimaforandringer skal foregå i praksis. Det er fint, men der er behov for langt større ambitioner, lyder det fra en klimaforsker.

LÆS OGSÅ Klimamøde en politisk succes men langt fra nok