1001 børn søger hjælp

Børnerettighedsorganisationen MIO har haft kontakt med 1001 børn via deres SMS-rådgivning. Det fremgår af MIO's årsrapport for 2014, som netop er udgivet.
Foto © : MIO
Skrevet af Paarnaq Hansen
02. september 2015 16:05

For hvert 13. barn har ét henvendt sig til MIO via organisationens SMS-service for at få hjælp med en lang række problemer. 

Problemerne for de unge varierer fra kærestesorg til mobning, men også seksuelle overgreb, selvmordstanker og vold. 
Dem, der henvender sig, er børn i 10-17 års alderen. Dog skriver MIO, at de meget sjældent får henvendelser fra børn under ti år.  

Børnerettighedsorganisationen har gentagne gange lavet underretninger til kommuner samt anmeldelser til politiet i forbindelse med seksuelle overgreb eller selvmordsforsøg.

Læs også BILLEDER Stor opbakning til optog mod krænkelser af børn

De konkluderer, at børnene henvender sig, fordi de ikke føler, at der er nogen voksne, de har tillid til. Og når børnene gentagne gange skriver, betegner MIO det som et tegn på, at børn føler sig trygge ved at snakke med dem. 

Af Grønlands Statistik fremgår det, at der i dag er 13.500 børn her i landet.  

Børnerettighedsorganisationen har oplevet, at børn og unge henvender sig flere gange og ofte med en lang række problemer på samme tid.
Ofte er der tale om lange korrespondancer frem og tilbage via SMS. Der i alt sendt knap 9000 SMS'er af unge.

Læs også Rådgivningslinjer fik travlt efter tv-debat 

MIO's SMS rådgivning har været til hjælp for børn siden 2013, formålet er at rådgive børn og unge via et medie, som de unge er meget fortrolige med. 

Rådgiverne hos MIO er primært lærere, socialrådgivere eller pædagoger.