For første gang i seks år gør Nuuk Kommune sig klar til at bygge almennyttige boliger. Kommunalbestyrelsen har besluttet at opføre 100 nye lejeboliger, især til unge og ældre.
Byggeriet af almennyttige boliger gik i stå, da Hjemmestyret smækkede kassen i. Men kommunalbestyrelsen finder alligevel, at Nuuk som landets vigtigste uddannelsesby skal tilbyde et passende antal ungdomsboliger. Også de ældre skal have tag over hovedet – derfor bliver de nye lejeboliger rettet mod unge og ældre.